Den 6. februar åbner den amerikanske kunstner Amy O’Neill sin første udstilling på en kunstinstitution i Danmark. Udstillingen, der bærer titlen This’s and that’s, er skabt i samarbejde med kunstner Gianna Surangkanjanajai og kurator Line Ebert og er den tredje i rækken i det nyoprettede OSLO-program på Den Frie – et program, som består af soloprojekter, der er skabt specifikt til udstillingsrummet i Den Fries underetage.
This’s and that’s fremstår som en arkitektonisk rammesætning af minder, idet udstillingen dykker ned i refleksioner over både uskyld og de skygger, den fremadskridende udvikling kan kaste.
Inde i den skeletagtige scenografi, der bygger på den foregående OSLO-udstillings rammer i omskabt form, fyldes udstillingsrummet af et filmisk tableau af quiltede tæpper, beklædningsgenstande og figurer i diverse positioner. Hele iscenesættelsen fremstår både stærkt taktil og gennemtrængelig: De mønstrede quiltede tæpper er hængt op, så de fungerer både som vægpaneler og som baggrunde for forskellige beklædningsgenstande. De sidstnævnte besidder tilsvarende transformative træk og består af en lang række eksempler på ting, der kan bæres på kroppen: liturgiske klæder, stolaer, slør og masker. På alle disse overflader er der påsyet, påtrykt, tegnet og projiceret et væld af sammenblandede figurer, der blandt andre omfatter TV-heksen Witchipoo, en Frankenstein-agtig Beethoven, Arthur Herbert Fonzarelli og Goyas halmdukke. Det hele overlejres af et overordnet dramaturgisk greb i form af det ældgamle spil ’slanger og stiger’, der peger ud på de tætte indbyrdes sammenhænge mellem held, beslutninger og ansvarlighed.
Amy O’Neill arbejder hovedsageligt med installationskunst, tegning og film, både som materiale og form. Hun beskæftiger sig med (over)determinerede rum og symbolske mellemled, der lader skabernes og modtagernes blikke krydse og krydsbestøve hinanden. Som i mange af hendes øvrige værker besidder den underjordiske iscenesættelse hos Den Frie en ubestemmelig tidslighed, der er lige så optaget af det, der er fraværende, som af det, der er til stede i rummet. Beklædningsgenstandenes flade fremtoning og silhuetternes udhulede kroppe peger begge på dette ahistoriske træk, der på foruroligende vis afspejler hele vor tids svimlende virvar af kaotiske mellemspil og globale tipping points.
Gianna Surangkanjanajai og Line Ebert grundlagde og drev udstillingsstedet Red Tracy på Nørrebro i København, sammen med kunstner Andreas Rønholt Schmidt fra 2020–2022. De har samarbejdet og været i dialog lige siden, hovedsageligt omkring emner, der kredser om dannelsen af feministiske holdninger og de øjeblikke, hvor disse trænger ind i den offentlige diskurs. Invitationen fra Den Frie til at arbejde på et kommissioneret værk til OSLO har givet samtalen et nyt udtryk og videreført Den Fries kuratoriske praksis, hvor kollektivt arbejde og kontinuerlige samtaler står helt centralt.
Kilde:
Den Frie
Den Frie