Augusta Atla: Helios

2 okt - 18 nov 2015

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel præsentere udstilling med den danske kunstner Augusta Atla. På udstillingen Helios præsenterer Augusta Atla maleri, collager, fotografi og tekstil/silke- værker fra serierne I AM COLOR og NATURE MORTE.

Augusta Atla, NATURE MORTE, 2013. Sølvgelatine på barytpapir. 50x60cm.

info

Augusta Atla: Helios2 okt - 18 nov 2015

På udstillingen Helios præsenterer Augusta Atla maleri, collager, fotografi og tekstil/silke- værker fra serierne I AM COLOR og NATURE MORTE.
Fotoværkerne fra serien NATURE MORTE udstilles sammen med værker af den græske kunstner og digter Nikos Branidis (1974-) og der skabes kunstnerisk dialog omkring Europa, Athen og tematikker som livets skrøbelighed.

Augusta Atla, NATURE MORTE, 2013. Sølvgelatine på barytpapir. 50x60cm.
Augusta Atla, NATURE MORTE, 2013. Sølvgelatine på barytpapir. 50x60cm.

Titlen Helios, navnet på solguden i den græske mytologi, henviser til, at Atlas værker siden 2010 har kredset om farver, dvs. om lyset som symbol på spirituel livskraft og indre fred. Sit særegne farverige udtryk og formsprog har Atla blandt andet udviklet gennem sine ophold i udlandet, særligt i Paris og Athen – Paris på grund af byens glæde ved farver i alt fra mad til mode og kunst, og i Athen på grund af lyset og solens kraft.

Hendes værker handler om fred og den frihed, man føler som barn, når man endnu ikke ved, hvor svært livet kan være som voksen i en verden med krig og had – når man stadig ser marken som strålende og verden som et ualmindeligt smukt mirakel. Men de handler også om det at være kvinde, om kærlighed, sex, frugtbarhed og kvindeliv, og om alle de forventninger, behov og ønsker, der er knyttet til det feminine køn, hvilket er en tematik, der ikke altid er i høj kurs i en mandsdomineret kunstverden. Augusta Atla gør dog sit til, at kunsten også kan blive af, for og til kvinder.

Kilde: Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel

Adresse
Banja Rathnov Galleri & KunsthandelMuseumsbygningen
Kastelsvej 18
2100 København Ø

Åbningstider
Ons-fre 12-17 lør 11-15 og efter aftale