Plain Weavers: TRAMP, SKYD, SLÅ

22 mar - 6 apr 2024

Med udstillingen ‘TRAMP, SKYD, SLÅ” viser designgruppen Plain Weavers tekstile værker og inviterer Officinets gæster til selv at væve med. I udstillingsrummet opstiller Plain Weavers en skaftevæv, hvor gæsterne kan bidrage til samskabelsen af et fælles værk. Plain Weavers designer i fællesskab, og det er derfor naturligt for dem at være flere om at byde […]

København
Designgruppen Plain Weavers inviterer gæsterne til at væve med i Officinet. Pressefoto.

Med udstillingen ‘TRAMP, SKYD, SLÅ” viser designgruppen Plain Weavers tekstile værker og inviterer Officinets gæster til selv at væve med. I udstillingsrummet opstiller Plain Weavers en skaftevæv, hvor gæsterne kan bidrage til samskabelsen af et fælles værk. Plain Weavers designer i fællesskab, og det er derfor naturligt for dem at være flere om at byde […]


info

Plain Weavers: TRAMP, SKYD, SLÅ22 mar - 6 apr 2024

Med udstillingen ‘TRAMP, SKYD, SLÅ” viser designgruppen Plain Weavers tekstile værker og inviterer Officinets gæster til selv at væve med.
I udstillingsrummet opstiller Plain Weavers en skaftevæv, hvor gæsterne kan bidrage til samskabelsen af et fælles værk.
Plain Weavers designer i fællesskab, og det er derfor naturligt for dem at være flere om at byde ind i processen. Med udstillingens samskabte værk eksperimenterer de med deres udviklingsmetode. De definerer rammerne for værket, mens værket samtidig bliver et produkt af gæsternes valg af farve og deres tid på væven. Først når væven klippes ned, og det vævede tekstil rulles af, kan man se værket i sin helhed.
Udstillingstitlen “TRAMP, SKYD, SLÅ” refererer til arbejdet ved væven, som aktiverer hele kroppen. Plain Weavers ønsker at give gæsterne oplevelsen af vævens sanselighed, så de mærker gentagelserne og vævens rytme, når der trampes, skydes og slås. Designerne flytter væven med ind i udstillingsrummet for at formidle håndværket - og vise væven som et skulpturelt objekt.
Tekstile baner
Det samskabte værk bliver en del af den serie tekstilbaner, som Plain Weavers allerede viser i rummet. Banerne hænger frit, så gæsterne kan bevæge sig rundt og opleve dem fra alle sider. Værkerne er vævet i papirgarn og i en åben struktur, som tydeligt viser, hvordan trådene interagerer med hinanden.
Plain Weavers er stiftet af tekstildesignerne Sofie Genz, Linnea Holck og Anja Puggaard Hansen, alle uddannet i tekstildesign fra Det Kongelige Akademi.
I udstillingsperioden vil designerne selv være til stede i Officinet for at hjælpe de vævelystne gæster i gang på væven.
Nedklipning-event
Vær også med, når udstillingens samskabte værk afsløres torsdag den 4. april kl. 16-19. Det vævede værk klippes ned og rulles af væven, hvorefter det udstilles i rummet.
Kilde:
Officinet

Adresse
OfficinetBredgade 66
1260 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 12:00 - 16:00
Onsdag: 12:00 - 16:00
Torsdag: 12:00 - 16:00
Fredag: 12:00 - 16:00
Lørdag: 12:00 - 16:00
Søndag: 12:00 - 16:00

Entre pris
Fri entré