Kæmper du med at få gaveønsker ud af dine kære? Rækker deres fantasi ikke længere end til hvide tennissokker, en gaveæske med deo og tilhørende bodyshampoo eller gavekort til multinationale budget tøjkæder?
Altså mangler du inspiration til, hvad du skal give i julegave i år? Jamen det er enkelt, giv kunst til dine kære!
Læs med her, hvor vi har samlet 25 julegaveidéer, fra 100 - 3.000 kr., som du både kan købe online og hos stederne.
Julegaveideer op til 3000 kr.:
1. Slikkepind af bronze
Hvad med en fin lille slikkepind til vindueskarmen, eller den mindre kunstsamling? Den er af bronze, men er stadig lige så let som livet. Køb den hos Format Art Space til 2.500 kr. plus levering.
2. Alternativt juletræ
Søger du et alternativ til det traditionelle juletræ og er du ikke klar til at gå over til et plastiktræ, så er dette flotte serigrafi af den danske kunstner Anders Brinch et godt bud. Serigrafi pris 2.600 kr. plus levering, set hos Galerie Moderne Silkeborg
3. Drømmen
Med tydelig reference til skandale-værket La Grande Odalisque (1814) af den franske maler Ingres, blander Krista Rosenkilde lige dele Verner Panton og Bjørn Wiinblad ind i denne drøm af et litografi. Pris 2.800 kr. plus levering hos Albert Contemporary i Odense.
4. Til Sejleren
Kender du en sømand eller en sejler så må dette litografi med farverige sejl være toppen. Jonas Hviid Søndergaard står bag værket, som kan købes for 2.900 kr. plus levering hos Galleri Christoffer Egelund.