ÆTER/AETHER

ÆTER er en stor nordisk udstillingssatsning på KunstCentret Silkeborg Bad, der med denne præsenterer værker af i alt 12 samtidskunstnere fra Danmark, Island, Finland og Norge.

Udstillingens titel og koncept er formuleret af de to kunstnere Vinni Frederiksen og Ane Fabricius Christiansen. De to har inviteret andre kunstnere med ind i et rum hvor de skaber nye værker med inspiration fra det historiske begreb ÆTER – æter som det ubestemmelige ”æteriske”, rene, luftformige stof som ifølge klassisk filosofi og fysik fylder himmelrummet. De tilsammen 12 kunstnere er inviteret til at bidrage med værker, der beskæftiger sig med denne problematik eller dette begreb. Hver arbejder de ud fra egen praksis og bidrager dermed til en helhed, der fylder samtlige udstillingssale i den store bygning på KunstCentret Silkeborg Bad: Anett Biliczki (Ungarn/bosat DK f. 1987), Pipaluk Lake (DK, f. 1962), Pekka Paikkari (FI, f. 1960), Grethe Wittrock (DK, f. 1964), Inge Lise Westman (DK, f. 1945), Kasper Friis Kjeldgaard (DK, f. 1983), Erna Skúladóttir (IS, f. 1983), Hanne Friis (NO, f. 1972), Lise Seier Petersen (DK, f. 1952), Barbara Amalie Skovmand Thomsen (DK, f. 1980) og de to initiativtagere Vinni Frederiksen (DK, f. 1975) og Ane Fabricius Christiansen (DK, f. 1978).

OM ÆTER / AETHER
Det historiske begreb ÆTER betegner det ubestemmelige ”æteriske”, rene stof, som ifølge klassisk filosofi og fysik fyldte himmelrummet. Historisk set har æter givet anledning til mange spekulationer: hvordan fastholder man dette stof, hvordan måler, vejer, beskriver eller billedliggøre man det? I moderne tider har både fysikere og kunstnere forsøgt at sætte ord og form på æter som fænomen.

I udstillingen forholder kunstnere sig til dette oldgamle begreb, der har levet et kamæleonliv gennem århundrederne og stadig dukker op i daglig tale når noget synes at være ’i æteren’. Fra at være associeret med Aristoteles’ femte element i den himmelske sfære, kom æteren ned til de lavere luftlag da Isaac Newton funderede over hvordan lysstråler mon kun bevæge sig, selvom han måtte ende med at erkende, ’Jeg ved ikke hvad denne æter er’. Gåden blev kun mere indviklet, da det blev opdaget at elektromagnetiske bølger som radio og telegrafi også kunne bevæge sig på tilsyneladende uforklarlige vis, hvilket gav anledning til en ’æterfysik’, der tilskrev æteren forskellige og modstridende egenskaber angående materie og energi.

Tidligt i det 20. århundrede blev æteren videnskabeligt set afskaffet, mens den samtidig forgrenede sig ind i både okkulte-spirituelle og kunstneriske sammenhænge. Her blev det æteriske af nogle forstået som det, stof kunne materialisere sig fra og dematerialisere til, af andre som en 4. rumlig dimension, som de kendte 3 dimensioner bevægede sig igennem. De forskellige historiske ideer om æteren behandles i den tilhørende bogudgivelse ÆTER / AETHER, der udkommer ultimo marts 2024 på forlaget RSS Press. På udstillingen kan man iagttage, hvordan kunstnere tager begrebet op til fornyet undersøgelse af forhold mellem tid og rum, energi og stof, det absolutte og det empiriske.

– Netop som vi befinder os i en ny krisetid karakteriseret ved både omfattende spørgsmål til vores digitale eksistens, og en spirituel og praktisk vilje til fornyet forbindelse med vores biologiske natur, rejser æteren sig endnu en gang som en mulig forklaringsmodel for alt det, vi til enhver tid ikke kan forklare.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad