En udstilling med videoscreening i Park Bio, live performance, fotomontage og art talk.
Evalajka Pervin inviterer publikum ind i sin kunstneriske praksis, som har rødder i barndommen på Vesterbro og samtidig er dybt forankret i familiens pakistanske kultur. I Pervins værker er dobbeltheden allestedsnærværende – kunstneren kigger ud og bliver kigget ind på.
Evalajka Pervin byder velkommen til en live performance, hvor barndommens mosaikker og den kulturelle madpakke bliver smurt, pakket ind og delt ud i et rituelt formsprog, som ikke har landegrænser, men kulturelle og religiøse afgrænsninger. I videoværket hører vi musikkens inciterende rytme, en Bollywoodmelodi, der peger direkte tilbage til familiens søndagssoundtrack i den fine stue. Disse mosaikker stykkes sammen til et forsøg på at finde en rytme og en bevægelse, der på én gang er fremmed og nær.
Udstillingen tager favntag med den kulturelle norm, hvor den danske arv har solidt og skrøbeligt fat i kunstnerens væren. Spejlingen i danskheden rummer altid et spørgsmål om det eksotiske islæt, som kommer fra det fædrene ophav, det pakistanske, fra storbyen Lahore og den kulturelle bagage med islam som topping.
Udstillingen tager favntag med den kulturelle norm, hvor den danske arv har solidt og skrøbeligt fat i kunstnerens væren. Spejlingen i danskheden rummer altid et spørgsmål om det eksotiske islæt, som kommer fra det fædrene ophav, det pakistanske, fra storbyen Lahore og den kulturelle bagage med islam som topping.
Evalajka Pervin stiller via værkerne spørgsmålet: Hvis jeg ikke er gogodanser og kan kilde fantasien med billeder af en eksotisk mango blandt leverpostejen i supermarkedet; kan jeg da få lov til at være?
Med videokunst som greb, forsøger kunstneren at byde sig til som kurtisanen på et ikonisk Bollywoodsoundtrack, en sang som går igen i generationer, en arv i forskellige fortolkninger, forskellige afsæt af kvindelige muligheder og liv og rytmer. Sangens indhold om det at blive bestjålet sit slør efterlader en støvet smag af identiteter, der forandrer sig i takt med tid og tone. Et forsigtigt blik bag sløret søger beskuerens forståelse, musikken fortoner figuren.
Kilde:
FOYERcontemporary
FOYERcontemporary