Akademiets Efterårsudstilling 2022
2 sep - 14 nov 2022Det er jubilæumsår for GAIA Museum og GAIA Akademi. Det markeres med flere forskellige udstillinger og arrangementer. Første udstilling var en fælles udstilling med tre kunstnere fra Kunstskolen Bifrost og tre kunstnere fra GAIA Akademi. Det var i foråret. Næste udstilling i rækken er Akademiets Efterårsudstilling som er inspireret af INSEKTER, der fortolkes både i […]
Det er jubilæumsår for GAIA Museum og GAIA Akademi. Det markeres med flere forskellige udstillinger og arrangementer. Første udstilling var en fælles udstilling med tre kunstnere fra Kunstskolen Bifrost og tre kunstnere fra GAIA Akademi. Det var i foråret. Næste udstilling i rækken er Akademiets Efterårsudstilling som er inspireret af INSEKTER, der fortolkes både i […]
Det er jubilæumsår for GAIA Museum og GAIA Akademi. Det markeres med flere forskellige udstillinger og arrangementer. Første udstilling var en fælles udstilling med tre kunstnere fra Kunstskolen Bifrost og tre kunstnere fra GAIA Akademi. Det var i foråret. Næste udstilling i rækken er Akademiets Efterårsudstilling som er inspireret af INSEKTER, der fortolkes både i skulptur, tegning og maleri. Denne udstilling vises i Akademiets nye atelier, Lene Bredahls Gade 10, fra fredag den 2. september til lørdag den 12. november 2022.
Akademiets Efterårsudstilling blev indført som fast tradition i 2017. Det er en gruppeudstilling for de kunstnere, der arbejder på Akademiet. Den har derfor et varieret og mangfoldigt udtryk, der afspejler alle de forskellige personlige stilarter og temperamenter, der er på GAIA Akademi. Det fælles i udstillingerne er et tema eller motiv, som naturligvis skifter fra år til år.
GAIA Museum – et særligt sted i Danmark
GAIA Museum Outsider Art blev grundlagt i Randers i 2002. Det er et særligt museum med fokus på outsiderkunsten, også kaldet Art Brut. I ord og billeder viser museet kunst skabt af mennesker, der befinder sig på kanten af en social normalitet og uden for den traditionelle, etablerede kunstverden. Samling består af værker fra hele verden
På GAIA Museum defineres outsiderkunst med den britiske kunstprofessor Roger Cardinals beskrivelse: ”Outsiderkunsten er et produkt af et autentisk skabelsesinstinkt. Den er fri for bevidst kunstfærdighed og har intet at gøre med akademiske standarder, men alt at gøre med lidenskab og lunefulde påfund”.
En arbejdsplads baseret på forskellighed
Siden oprettelsen af GAIA Museum i 2002 har ideen været at drive et internationalt museum for outsiderkunst og en kulturvirksomhed med produktive og fantasifulde værksteder, hvor begge dele af organisationen viser, hvor mangfoldigt udtrykket er, og hvor høj kvalitet, der skabes af mennesker med særlige behov.
Museet har gennem alle årene arbejdet på at nedbryde fordomme og skabe rum, så alle kan deltage både med deres kunstneriske virke og med alle former for kreativ produktion, salg og service, som hører til i en moderne kulturvirksomhed.
Noget af det, der kendetegner GAIA er forskelligheden. Personalegruppen er bevidst sammensat af professionelle inden for pædagogik, håndværk og kunst for på den måde at kunne skabe en alsidighed, hvor de enkelte faggrupper supplerer hinanden og styrker det samlede kunstneriske og pædagogiske tilbud.
Det kreative udgangspunkt
I dag består GAIA Museum udover kunsten af en række arbejdende værksteder: GAIA Design, GAIA Grafisk, Rammeværksted, Kreativt værksted, Butik og Café GAIA Papaya. Medarbejderne på disse værksteder er mennesker med handicap, som arbejder i beskyttet beskæftigelse eller aktivitets- og samværstilbud. Der er en tæt sammenhæng med GAIA Akademi, som tilbyder STU med flere praktiske linjer, samt muligheden for at arbejde med kunst også efter endt uddannelse.
Kunstakademi – atelier og uddannelse
Formålet med GAIA Akademi er at understøtte kunstnernes arbejde og udvikling. Arbejdsdagen veksler mellem fælles projekter og eget arbejde. Kunstnerne bliver med mellemrum introduceret for forskellige arbejdsmetoder og teknikker, og der hentes inspiration ved museumsbesøg, rejser eller besøg af gæster, som kommer til GAIA.
Akademiet har en skoletjeneste, som tilbyder rundvisninger på GAIA i den faste samling, i den aktuelle særudstilling og på værkstederne. Ofte afrundes rundvisningen med en kreativ workshop, hvor Akademiets kunstnere instruerer grupperne af børn og unge i samarbejde med personalet.
GAIA Akademis kunstnere arbejder ikke kun med kunsten på det praktiske, fysiske plan, men også med formidlingen af kunsten. Helt konkret arbejdes der med bevidstheden om egne værker og udviklingen af evnen til at præsentere egen kunst for andre.
Kilde: GAIA Museum Outsider Art
8900 Randers C
Tirsdag: 10:00 - 16:00
Onsdag: 10:00 - 16:00
Torsdag: 10:00 - 16:00
Fredag: 10:00 - 14:00
Lørdag: 10:00 - 15:00
Søndag: Lukket