Udstillingen This’s and that’s forvandler Den Fries unikke underjordiske udstillingsrum til en sanselig udforskning af erindringens arkitektur.
This’s and that’s er den amerikanske kunstner Amy O’Neills første udstilling på en kunstinstitution i Danmark. Udstillingen er skabt i samarbejde med kunstner Gianna Surangkanjanajai og kurator Line Ebert og er den tredje i Den Fries OSLO-program – et program, som består af soloprojekter, der er skabt specifikt til udstillingsrummet i Den Fries underetage. This’s and that’s fremstår som en arkitektonisk rammesætning af minder, idet udstillingen dykker ned i refleksioner over både uskyld og de skygger, den fremadskridende udvikling kan kaste.
Inde i den skeletagtige scenografi, der bygger på den foregående OSLO-udstillings rammer i omskabt form, fyldes udstillingsrummet af et filmisk tableau af quiltede tæpper, beklædningsgenstande og figurer i diverse positioner. Hele iscenesættelsen fremstår både stærkt taktil og gennemtrængelig: De mønstrede quiltede tæpper er hængt op, så de fungerer både som vægpaneler og som baggrunde for forskellige klædningsgenstande. De sidstnævnte besidder tilsvarende transformative træk og består af en lang række eksempler på ting, der kan bæres på kroppen: liturgiske klæder, stolaer, slør og masker. På alle disse overflader er der påsyet, påtrykt, tegnet og projiceret et væld af sammenblandede figurer, der blandt andre omfatter TV-heksen Witchipoo, en Frankenstein-agtig Beethoven, Arthur Herbert Fonzarelli og Goyas halmdukke. Det hele overlejres af et overordnet dramaturgisk greb i form af det ældgamle spil ’slanger og stiger’, der peger ud på de tætte indbyrdes sammenhænge mellem held, beslutninger og ansvarlighed.
Amy O’Neill arbejder hovedsageligt med installationskunst, tegning og film, både som materiale og form. Hun beskæftiger sig med (over)determinerede rum og symbolske mellemled, der lader skabernes og modtagernes blikke krydse og krydsbestøve hinanden. Som i mange af hendes øvrige værker besidder den underjordiske iscenesættelse hos Den Frie en ubestemmelig tidslighed, der er lige så optaget af det, der er fraværende, som af det, der er til stede i rummet. Beklædningsgenstandenes flade fremtoning og silhuetternes udhulede kroppe peger begge på dette ahistoriske træk, der på foruroligende vis afspejler hele vor tids svimlende virvar af kaotiske mellemspil og globale tipping points.
Fakta
Amy O’Neill begyndte at udstille i slutningen af 1990’erne, og selv om installationskunst, tegning og film kan betragtes som hendes primære medier, har hendes seneste værker ofte også omfattet skræddersyede beklædninger, der får én til at tænke mere på sociokulturelle og affektive teksturer end på den indadvendte egenart, der hører kunstgenstanden til. O’Neill arbejder i New York og har haft talrige soloudstillinger på institutioner såsom Doyers, New York; Paula Cooper Gallery, New York; MAMCO, Genève; Swiss Institute, Paris og New York; Le Consortium, Dijon samt MoMA PS1, New York.
På åbningsaftenen vil en processionslignende performance vække beklædningsgenstandene til live og dermed fuldføre installationen af udstillingen. Den i øvrigt åbne koreografi har et særligt fokus på den nedadgående bevægelse og knytter dermed an til krydsfeltet mellem kollektive handlinger og sårbarhed. En tekst skabt specielt til lejligheden af forfatteren Jennifer Krasinski vil blive læst op på aftenen. Teksten vil også være at finde i udstillingens tilhørende folder sammen med et bidrag af Line Ebert.
Åbningsaftenen d. 6. februar bliver en mindeværdig begivenhed. En processionslignende performance vil vække tekstilværkerne til live og fuldende installationen af udstillingen i et slående filmisk tableau.
This’s and that’s er den tredje udstilling i Den Fries udstillingsprogram OSLO i udstillingsrummet i underetagen.
Kilde:
Den Frie
Den Frie