Udstillingen består af 100 malerier, udført med rene pigmenter på papir, sat op på pap. De ligger et sted mellem tegning og maleri, idet de rummer tegningens umiddelbarhed og maleriets dybde, hvor der er arbejdet med farve, rum og lys. Eksperimentet er at se, hvad der sker i en proces, der sættes fri og styres af den energi, der er lige her og nu.
I udstillingen er beskueren omgivet af malerier og befinder sig på den måde kropsligt i maleriets sanselige univers; man kan mærke farvens og materialets udstrålinger i udstillingen.
Værkerne fylder alle væggene, men er hængt op med så stor afstand, at de ikke påvirker hinanden. Hvert enkelt værk koncentrerer nemlig nuets energi på sin egen særegne måde.
Kilde: KH7