The Bottom Dogs II er en udstilling med nye og eksisterende værker af Angharad Williams. Den Berlin-baserede kunstner har taget udgangspunkt i udstillingsrummet og arbejder stedsspecifikt.
I udstillingens centrale værk, Solo performance, forvandler hun Simian ved at skabe et arkitektonisk nexus - ved at skjule rummets karakteristiske søjler med vægge. Den resulterende kube, som afskærmer og omformer rummets midte, bruges både til at installere værket og til at diktere dets omfang. Williams’ ekspansive nye værk består af tekst fremført til kamera. Den resulterende 45-sekunders film dekonstrueres, og hvert billede isoleres, indfanges og fremkaldes. Disse 36 filmruller danner membranen i en 55 meter lang lyskasse, monteret på de nybyggede vægge i midten af rummet.
Kilde:
Simian
Simian