Anna Klindt Sørensen og Birgitte Ejdrup Kristensen
20 aug - 23 okt 2022Sommeren 2021 vistes på Sophienholm nord for København en omfattende udstilling med værker af Anna Klindt Sørensen (1899-1985). Udstillingen fandt sted i samarbejde med JANUS, som havde udlånt de fleste af billederne. Nu gentages udstillingen i en udvidet udgave, hvor flere værker fra samlingen er fundet frem til belysning af den markante kvindelige kunstners virke. […]
Sommeren 2021 vistes på Sophienholm nord for København en omfattende udstilling med værker af Anna Klindt Sørensen (1899-1985). Udstillingen fandt sted i samarbejde med JANUS, som havde udlånt de fleste af billederne. Nu gentages udstillingen i en udvidet udgave, hvor flere værker fra samlingen er fundet frem til belysning af den markante kvindelige kunstners virke. […]
info
Sommeren 2021 vistes på Sophienholm nord for København en omfattende udstilling med værker af Anna Klindt Sørensen (1899-1985). Udstillingen fandt sted i samarbejde med JANUS, som havde udlånt de fleste af billederne.
Nu gentages udstillingen i en udvidet udgave, hvor flere værker fra samlingen er fundet frem til belysning af den markante kvindelige kunstners virke.
Birgitte Ejdrup Kristensen bidrager ligeledes med to tankevækkende installationer fra Sophienholm-udstillingen.
Anna Klindt Sørensen, 1899-1985, var i mange år en markant skikkelse i kunstlivet. Hun ragede op både kunstnerisk og personligt. For 100 år siden, i 1922, som 23-årig, drog hun ufortrødent til Paris, den kunstneriske metropol over dem alle, hvor hun stiftede bekendtskab med de allernyeste tendenser og de fremmeste kunstnere. Som sin jævnaldrende kollega, Franciska Claussen, der også var i Paris, oplevede hun, at det var svært at komme hjem til Danmark og blive set og anerkendt her.
Anna Klindt Sørensen var imidlertid meget selvstændig, selvsikker og initiativrig, og hun opnåede at skabe sig en fin kunstnerisk karriere. Alligevel forblev hun på sin vis en marginaliseret skikkelse i den danske kunstverden. Hendes kunstneriske udtryk var i forhold til sin tid grænseoverskridende og vildt. Hun var både i sin kunst og som person fandenivoldsk og ukonventionel. En væsentlig årsag til den manglende anerkendelse af Anna Klindt Sørensen skyldes dog sandsynligvis, at hun var kvinde.
Kvindelige kunstnere skulle arbejde meget hårdere end deres mandlige kolleger for at få opmærksomhed og anerkendelse. Anna Klindt Sørensen kæmpede gennem hele sin karriere for at styrke kvindelige kunstneres vilkår.
Vor tids unge kvindelige kunstnere har stadig en kamp at kæmpe for at blive set og hørt. Og i en tid med stort fokus på glemte kvindelige kunstnere er Anna Klindt Sørensen et fyrtårn, der fortjener fuldt spotlys. Det får hun med denne udstilling, hvor vi viser et stort udvalg af hendes værker. Vi har nemlig her i JANUS en meget stor samling af både Anna Klindt Sørensens egne malerier, tegninger og grafik samt de værker, hun havde indsamlet af andre kvindelige kunstnere m.h.bl. på det kvindekunstmuseum, hun havde drømt om at skabe i sin villa Petersborg i Ry.
Kilde: JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum
6862 Tistrup
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: Lukket
Fredag: Lukket
Lørdag: Lukket
Søndag: Lukket
Voksne: 50 kr.
Børn under 18 år: gratis i følgeskab med en voksen
Grupper á minimum 10 personer: 40 kr.
Handicaphjælpere har gratis adgang