I arbejdet som designer interesserer Anna Søgaard sig primært for objekter i træ. Hun er fascineret af simple funktioner som opbevaring, og hun er særligt optaget af interaktionen mellem brugeren og objektet. Hendes nysgerrighed omkring form og funktion tager ofte afsæt i elementer, der relaterer sig til hinanden enten gennem en logisk, matematisk eller funktionel orden.
På udstillingen vil Anna Søgaard invitere de besøgende ind i arbejdet, hvor hun deler sin store glæde for matematiske systemer. Ønsket er at vække samme begejstring hos beskueren, der kan gå på opdagelse og mærke den ro og tilfredshed, som opstår, når objekter relaterer sig til hinanden og passer perfekt sammen.
Fernisering: torsdag den 6. februar 2025 kl. 16.00 – 20.00
Artist Talk med Anna Søgaard torsdag den 20. februar kl. 18-20.
Kilde:
Officinet
Officinet