Anna Walther: WORK FROM BED

I udstillingsrummet er der placeret to bænke i stål. De er udformet som et par øjne, der våger over rummet. Hvor den ene bænk har et komfortabelt sæde, som publikum er inviteret til at benytte, er den anden udformet med spidse øjenvipper, der fungerer som pigge eller værn, der forhindrer publikum i at bruge den.

Anna Walther, The Buff, 2024. Foto: Bjarke Johansen.

I udstillingsrummet er der placeret to bænke i stål. De er udformet som et par øjne, der våger over rummet. Hvor den ene bænk har et komfortabelt sæde, som publikum er inviteret til at benytte, er den anden udformet med spidse øjenvipper, der fungerer som pigge eller værn, der forhindrer publikum i at bruge den.

Hvad vil det sige at arbejde fra sengen? Det reflekterer billedkunstner Anna Walther over i sin soloudstilling Work From Bed. Gennem tre nye skulpturelle værker iscenesat i et mørkt udstillingsrum giver hun besøgende indsigt og perspektiver på egne levede erfaringer med kronisk sygdom, som i perioder tvinger hende til at arbejde fra sengen.
I udstillingsrummet er der placeret to bænke i stål. De er udformet som et par øjne, der våger over rummet. Hvor den ene bænk har et komfortabelt sæde, som publikum er inviteret til at benytte, er den anden udformet med spidse øjenvipper, der fungerer som pigge eller værn, der forhindrer publikum i at bruge den. Tilsammen udgør det værket The Eye is the Most Hostile Architecture, der med direkte reference til såkaldt ”fjendtlig arkitektur”; en type arkitektur eller byrumsdesign, der gennem sin udformning tilskynder kortere ophold, typisk med henblik på at fjerne udsatte befolkningsgrupper.
Værket Unmasking the Neurotypical finder man på udstillingens vægge. Her hænger fire udtryksløse masker i lyskasser med en ramme lavet af metal, et fællestræk for udstillingens værker, hvor aluminium og stål går igen. Det bliver et sigende billede for Anna Walthers møde med verden som kronisk syg og neurodivergent. Med sygdom stiller man automatisk forventningen om en midlertidig tilstand, hvor man ikke er rask. En midlertidig tilstand, hvor man er undskyldt ikke at leve op til samfundets forventninger og normer. Så længe den er midlertidig, og at man før eller siden kan vende tilbage til “normalen”. Samfundet er, ligesom metallet, hårdt og ufleksibelt over for den kroniske syge.
I midten af udstillingsrummet står en gruppering af mindre skulpturer, der bærer samme titel som udstillingen. Skulpturerne består hver af en pude syet i staut, et materiale, som bruges til at lave tekstilmønstre, og som er bundet sammen af en aluminiumssløjfe. Sløjfen fungerer på en og samme tid både som en nænsom indpakning og til at holde puderne på plads i et fast greb. Sengen er for Anna Walther et ambivalent sted, der både rummer begrænsninger - men samtidigt giver hende mulighed for at arbejde. Det at arbejde fra sengen er derfor også et tilbagevendende vilkår
for kunstnerens liv og kunstneriske arbejde, hvor hun er begrænset af plads, materialer - og sin egen krop. Det samme er derfor også spørgsmålet om, hvordan man arbejder ambitiøst som billedkunstner samtidigt med at være kronisk syg. Og selvom værkerne i udstillingen Work From Bed er skabt i værksteder udenfor sengen, så er det at arbejde fra sengen en iboende præmis for værkerne.
Tekst er skrevet af kunsthistoriker Marie Vinther

Fakta

Anna Walther (f. 1990) er uddannet fra Det Fynske Kunstakademi (2017), og bor og arbejder i København. Anna har tidligere udstillet på bl.a. Sharp Projects i København (2024), Kunsthal Nord i Aalborg (2022), Den Fri Udstillingsbygning i København (2021) og Viborg Kunsthal (2019). I sin kunstneriske praksis arbejder hun med emner som arbejdsvilkår, tilgængelighed og repræsentation særligt gennem skulpturer og installationer. Anna modtog i 2022 Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens talentpris.

Kilde:
Kunst Pakhuset