Anne Torpe: Days of Oblivion (Projektrummet)

Omdrejningspunktet for Days of Oblivion er de uanseelige, begivenhedsfattige, dovne dage, vi alle oplever fra tid til anden. De dage, som i øjeblikket virker ligegyldige og prosaiske, men som ofte bliver dem, der hænger ved i erindringen. For det er også på sådanne dage, at vi mærker tiden. Med Anne Torpes egne ord søger udstillingen at italesætte en “tilstand af stilstand“, hvilket udmønter sig i en række lavmælte men ikke desto mindre stemningsfulde malerier, der holdes sammen af Torpes genkendelige og intense farvevalg.

Centralt i Torpes praksis står kvindefiguren, der oftest agerer protagonist for fortællingen. I Days of Oblivion ses stilstanden i det faktum, at de kvindelige hovedrolleindehavere ikke lader til at være aktivt beskæftiget med noget. På den anden side lever de dog tydeligvis alle singulære liv, har navne som Mia, Leah og Ingrid, og kigger med stålsatte blikke mod beskueren. Vi møder dem blot i en pause fra hverdagen.

Anne Torpe bruger ofte figurer fra kunsthistorien, karakterer fra film og private familiefotos som forlæg for sit persongalleri. Det er således med afsæt i disse, at malerens imaginære rum omkring karaktererne iscenesættes. Vi mødes af bølgende horisontlinjer, store, monokrome flader og finurlige tableauer, der løber sammen til farverige gulvtæpper og tapeter. Mere konkrete dagligdagselementer som katte, bøger og ældre værker fra kunstnerens eget virke går også igen på tværs af motiverne. Det er et bevidst greb, der har til formål at indprente udvalgte elementer i beskuerens erindring gennem repetition.

I Days of Oblivion fortsætter Torpe sit arbejde med billedfladens opløsning og (gen)opbygning. Dette kommer til udtryk i de afbrydelser, der rent flademæssigt finder sted i flere af værkerne, og i de farvemæssige inddelinger, der bryder billedfladen. Som når ansigtsfarven på en figur skifter fra blå til violet, eller underkanten af en bogreol løber gennem en liggende kvindes krop. For kunstneren fungerer denne opløsning som et malerisk dogme til at udforske farvernes indvirkning på hinanden og på motiverne. På et mere symbolsk plan fungerer de pludselige farveskift som markører for protagonistens humør, karaktertræk og drømme. Hos Anne Torpe vendes vrangen ud på mennesket, så det indre liv bliver synligt i det ydre.

Kilde: Hans Alf Gallery