I Austin Lees soloudstilling Mixed Reality – hans første i Danmark – træder vi ind i et kontemplativt rum et sted mellem det hverdagslige og det urovækkende: den virkelige virtuelle virkelighed, helt tæt på, men samtidig en smule perifert.
Lees nye malerier og skulpturer udforsker den menneskelige tilstand og undersøger grænserne for nærvær og perception, idet han anvender digitale værktøjer og strategier til at genbesøge og udvide malerkunstens ældgamle sprog. Her danser bevidstheden med det ubevidste, og det velkendte sender dig et glimt tilbage fra spejlet.
Lee skaber skitser til sine malerier ved at opbygge virtuelle 3D-modeller i computerprogrammet Blender, hvor han kan iscenesætte og belyse en scene eller et tableau – som en nutidig videreudvikling af det klassiske stilleben eller kunstnerens arbejdsbord. Til skulpturerne anvender han motion capture-teknologi til at registrere bevægelser og gestik fra sin egen krop, som derefter danner udgangspunkt for deres fysiske form. Brugen af motion capture kan sammenlignes med den måde, kunstnere gennem århundreder har anvendt spejle i skabelsen af malerier og skulpturer.
Austin Lee bringer sin egen krop og erfaring ind i disse kunstværker, som synes at glimte, danse og ånde. De poetiske hverdagsscener skildrer et par, der læser sammen ved et stort grønt bord, og en hvid vase, der eksploderer i et fyrværkeri af blomster. Reading Together (2026) er et levende maleri, der udstråler glæden ved præcis det, titlen beskriver. Sitting (2026) er et selvportræt af kunstneren i en klassisk positur, siddende i en stol ved siden af et lille bord med en vase blomster, opslugt af eftertanke. Tableauet rummer en meditativ kvalitet og en fornemmelse af opløsning mellem subjekt og objekt, maler og oplevelse, den seende og det sete.
Et stille, men radikalt motiv i vores tid: Scenen, gengivet i en dyb gylden-orange tone, besidder en transcendental kvalitet – foruroligende i sin bekræftede enkelhed. Forgængeligheden omfavnes. Tilværelsen er ikke en lineær, målorienteret disciplin, og i andre motiver træder det vidunderlige, det mærkelige og det urovækkende frem og omslutter roligt beskueren.
En hest i et velkendt, åbent landskab fanger sit eget spejlbillede i en dam – eller måske en portal? I Reflecting Horse (2026) synes den at gruble og inviterer os til at reflektere sammen med den ved at stille et eksistentielt spørgsmål: Hvordan er det egentlig at være en hest?
[ENG, original tekst]
In Austin Lee's solo exhibition Mixed Reality — his first in Denmark, we enter a contemplative plane somewhere between the mundane and the uncanny: the real virtual reality, very close, yet slightly peripheral. His new paintings and sculptures explore the human condition, probe the edges of presence and perception, as Lee employs digital tools and strategies to review and expand the ancient language of painting. Here, consciousness dances with the unconscious, and the familiar winks back at you in the mirror.
Lee creates sketches for his paintings by building virtual 3D models in the computer program Blender, where he can stage and light a scene or tableau, much like a contemporary update of a classic still life or painters table. For the sculptures he uses motion capture to record gestures and movements of his own body, which becomes the point of departure for their physical form. The use of motion capture is comparable to the way artists have used mirrors in the creation of paintings and sculptures for centuries.
Austin Lee brings his body and experience into these works of art that shimmer, dance and breathe. The poetic everyday scenes depict a couple reading together at a large green table, a white vase erupting in a firework of flowers. Reading Together (2026) is a vibrant painting that radiates the joy of doing exactly what the title states. Sitting (2026) a self-portrait of the artist in a classic pose, seated in a chair, adjacent to a small table with a vase of flowers, in a state of contemplation. The tableau has a meditative quality, and a sense of disintegration of subject and object, painter, experience, the seer and the seen. A quiet radical motif these days, the scene, rendered in a deep golden orange hue, has a transcendental quality — perplexing in its affirmed simplicity. Impermanence embraced. Existence is not a linear, goal-oriented discipline, and in other motifs the wonderful, weird and uncanny arise and calmly engulf the viewer. A horse, in a familiar open landscape, catches its own reflection in a pond — or portal? Reflecting Horse (2026) — it appears to be pondering, inviting us to reflect with it, asking us the existential enigma: what it is like to be a horse?
Kilde:
V1
V1