I Cosmic Top Secret, Eternity – Fingers Crossed forankres paradis og det ydre rum, og muligheden for at mærke forbundethed, i kroppen og dens sensoriske oplevelser, i det mellem os, i rummet omkring os, det, vi deler, det, som er lige her og ikke her. Begge Kunstpakhusets to rum er mættet af spørgsmålet om det u/mulige.
I sin bog American Cosmic. UFOs, Religion, Technology beskriver religionsforsker Diana Pasulka, hvordan der er sammenfald i den måde, apparitioner – altså tilsynekomster – er blevet beskrevet inden for religiøse sammenhænge og UFO-relaterede sammenhænge, og det er sådan et slags sammenfald, Cosmic Top Secret, Eternity – Fingers Crossed spiller på. Et sammenfald, der manifesterer de mange forskellige måder, man kan tro på og fortolke det, som der ikke findes en entydig eller ”logisk” forklaring på. Vi kender kun til
fem procent af, hvad universet består af. De fem procent er atomer, resten består af mørkt stof og mørk energi, som vi kun ved meget lidt om, hvad er. Det er et mysterium som så meget andet i livet, hvad skal vi tænke om alt det, der bor i mørket omkring os?
fem procent af, hvad universet består af. De fem procent er atomer, resten består af mørkt stof og mørk energi, som vi kun ved meget lidt om, hvad er. Det er et mysterium som så meget andet i livet, hvad skal vi tænke om alt det, der bor i mørket omkring os?
Mørket spiller også en rolle i Barbara Skovmands udstilling Cosmic Top Secret, Eternity – Fingers Crossed. Mørket lægger sig omkring en i rummet, hvor værket Cosmic Top Secret befinder sig. Her spreder metalskulpturer sig ud over gulv og vægge, det dæmpede lys får metallet til at skinne luftigt, nærmest blødt. Værket taler ind i de seneste års stigende interesse for UAP’er – Unidentified Aerial Phenomena – som også er blevet forstærket af adgangen til mere og mere avanceret teknologi samt af den hemmelighedsfulde og mystiske sfære, der omgærder fænomenerne. Rummet omkring Cosmic Top Secret
fyldes af lyd, og i midten af rummet kommer et lys ned, som en slags åbenbaring.
fyldes af lyd, og i midten af rummet kommer et lys ned, som en slags åbenbaring.
Psykiateren Carl Jung kaldte UFO’en for en ”teknologisk engel”. Mennesket har gennem alle tider drømt om, eller set et håb i forestillingen om, at der fandtes noget andet, noget hinsides – førhen var det paradis, og i dag ser dette paradis for nogle, for den absolutte elite, ud som det ydre rum – muligheden for at leve videre på en anden planet, når jordens økosystemer kollapser, eller jordens ressourcer er udtømte. For andre manifesterer forestillingen om muligheden for liv i rummet også chancen for, at der findes en anden intelligens, der kan udfordre menneskets enfoldige tro på eget overherredømme. Men troen på liv i rummet er måske mere generelt troen på og håbet om, at der findes noget andet og mere end det, vi kan se eller forestille os, en anden form for intelligens og en anden måde at bevæge sig gennem tid og rum på, andre forbindelser.
Fra totalinstallationen Cosmic Top Secret bevæger man sig videre ind i et nyt rum, til værket Eternity – Fingers Crossed med to gyldne høje stænglede og forvoksede snerleblomster i messing. Ud af snerleblomsternes åbne tragter strømmer en nærmest overjordisk klang, hvis fysiske vibrationer forankrer sig i kroppen. Under snerleblomsterne svæver et tæppe vævet af guld og tynde ståltråde, mens duften af “Paradis” strømmer til mig. Duften minder om troldnød, men er mere luftig – ”æterisk, men med krop,” dragende.
Paradis erfaret gennem et på en gang kropsligt, sanseligt og kosmisk perspektiv løsner paradiset fra det maskineri, naturen under kapitalismen er blevet gjort til, i stedet er dette paradis – denne natur – noget ustabilt og evigt forandrende, der bliver til i kraft af, hvem der erfarer og sanser.
Det er ikke kun det ydre rums uidentificerede sammenhænge og vibrationer, der vil ryste os nu og i fremtiden, men også de mere jordklodeforankrede – og alligevel så uforankrede, flyvske, svært håndgribelige – sammenhænge, klimaforandringerne fører med sig. Men for Barbara Skovmand synes der at ligge et håb i, i glimt, at mærke og erkende forbundethed og skønhed på tværs af og ud over psykens og fysikkens love. Og hvad disse glimt kan føre med sig af mærkbare vibrationer, der forgrener sig i et uendeligt antal mulige fremtidige forløb.
Tekst af Andrea Pontoppidan
Kilde:
Kunstpakhuset
Kunstpakhuset
Fakta
Barbara Skovmand (f. 1980) arbejder i krydsfeltet mellem billedkunst og musik. Med en materialeeksperimenterende tilgang og faglig baggrund i hhv. Tekstil Design og Digital Design fra Designskolen i København (2006) og Audio Visual Art og Fine Arts fra kunstakademierne Gerrit Rietveld Academy (2009) og Sandberg Institute (2011) i Amsterdam spænder Skovmands arbejde vidt, lige fra skulptur, kostumedesigns, video- og multisensoriske installationer til udvikling af musikinstrumenter – klangskulpturer, som hun performer med i udvidede koncertformater. Kunstneren har udstillet og optrådt nationalt og internationalt, på festivaler, museer og i projektspaces; bl.a. på Statens Museum for Kunst, i Marmorkirken, i Brønshøj Vandtårn, på Inter Arts Center i Malmø, Harbinger projectspace i Reykjavik, Street Art Museum i Skt. Petersborg, Blueproject Space i Barcelona, Kazachenkos lejlighed i Oslo og W139 i Amsterdam m.m.
