Udstillingen præsenterer et udpluk af malerier, akvareller, tekstværker, tegninger, fotocollager og relieffer fra de sidste 32 år af Camilla Rasborgs kunstneriske virke. Her undersøger hun, hvordan minder og indre stemninger bliver - eller måske ikke bliver - ført over i hendes fysiske kunstværker.
"Det har altid føltes meget personligt, det at lave et værk. Som at der er meget på spil. Og samtidig er jeg ofte i tvivl, hvorvidt den del, alle de vibrationer, der er i svingninger indeni mig, overhovedet kommer med over i værket? Værket er jo udenfor mig... eller er det? En nu afdød kollega skrev på et tidspunkt til mig, at jeg jo var formalist. Jeg kan huske, hvordan det som ung kunstner ramte mig, pludselig sådan at være reduceret til materiale. Her havde jeg gået og lagt mit hjerteblod... Jeg tænker han et langt stykke hen ad vejen havde ret. Rystelserne har ikke lagt sig. Nervetrådene falder lidt til ro derude i spidserne på mine pensler, men det som er udenpå og det indeni er stadig helt filtret ind i hinanden og får nogle gange arbejdet til at føles som en indadvendt destruktiv handling." - Camilla Rasborg
Blandt værkerne fra udstillingen vises bl.a. en mosaik lavet 1999 ud af indholdet fra hendes papirkurv. Om dette værk fortæller Camilla Rasborg: "Det var det første værk, hvor jeg inddragede kasseret materiale. At scanne omgivelserne og samle efterladte genstande op har fulgt mig fra jeg var barn, og et fælles træk for mange af værkerne på udstillingen er, at de på forskellig vis tager afsæt i noget, som har mistet sin funktion og ikke længere har værdi."
Kilde:
Urger House
Urger House