Caroline Slotte & Gitte Jungersen: There is constantly something happening

Pressemeddelelse:

På et splitsekund kan et stykke keramik forandres, når det tabes og splintres til skår. Eller det kan slides langsomt; af hænder, der rører, bestik, der ridser, vind og vejr, der fejer hen over overfladen og forvitrer materialet. Enhver genstand er fra det øjeblik, den bliver til, også en begyndende ruin, for lige som der er et “før”, vil der også komme et “efter”. Genstandene vil engang med tiden nedbrydes helt for at indgå i nye fysiske forbindelser.

Caroline Slotte tager udgangspunkt i antikke porcelænstallerkener. Hun sandblæser, sliber og skærer sig ned i materialet og bringer nye poetiske billeder frem fra de velkendte brugsgenstande. I serien Tracing har en sandstorm i miniatureformat blæst hen over genstanden og fjernet lag efter lag af materiale. Et landskab malet i koboltblå, en himmel, en sky, et lille menneske – gradvist eroderer motivet bort og bliver til hvidt støv på værkstedets gulv. Det flade blåmalede motiv forvandles langsomt til noget, der ligner et aftryk eller et røntgenbillede, som om et minde om motivet var sunket ned i fladen og nu langsomt dukker frem som en tredimensionel erindring. På Under Blue Skies står blot nogle få blå skyer tilbage. Skyerne, der ellers var tilføjet som baggrund i randen af det centrale motiv, står nu skarpt frem, men samtidig opstår et omrids af motivets borteroderede elementer – en kirke, et træ, en blomsterbort. Som negative former skimtes de forsvundne områder i porcelænsskærvens hvidhed.

I Gitte Jungersens store glasurflader fornemmes tilblivelse og destruktion som to yderpoler, der er tæt forbundne. Piece #2 og Piece #3 består af forskellige glasurer, som er hældt ud i tykke lag. Oftest er glasuren, selv på en stor skulptur, blot et ganske tyndt lag, men her får glasurerne et format, som spejler kroppens. Glasurfladerne er som en detalje, der er forstørret op, eller et zoom ned i selve stoffet. Alle glasurer er indfarvet med koboltoxyd, som i de forskellige glasurers kemi foldes ud i varierende blå nuancer og teksturer fra det gråblå og boblende lavaagtige til det dybblå og skinnende blanke. Glasuren bliver til, når forskellige mineraler smelter sammen, transformeres og danner noget nyt som følge af brændingens dramatiske, destruktive og opløsende kræfter. Den transformation, der sker i brændingen, fastholdes som et frosset øjeblik af en dynamisk dimension, der dragende fornemmes som en dirrende undertone i det færdige værk.