Carsten Beck: Balance between Stillness

Den danske kunstner Carsten Beck formår med stramme, stringente former at skabe dynamiske værker. I Becks konkrete univers er rum og dybde, udskiftet med rolige figurer der sammen med billedets grund skaber levnede planforskydninger. Her brydes der med det traditionelle perspektiv, for at skabe så fladt et billedplan, at der herigennem opstår en direkte appel til beskueren, om at være opmærksom. Dette forhold mellem de rolige former og dynamiske forskydninger i den konkrete kunst, beskrives i 1954 af kunstkritiker Sigurd Schultz med ordene:

”Man stirrer på disse Billede og falder til Ro. Man stirrer ind i dem, og Tankerne begynder at gaa. Sindet oplever en Afklaring og en Frodighed, noget spirer og vokser i det. Man føler Meditationens Styrkelse og sjælelige Værdi. Thi det, disse Billeder vil, det er at gøre Materien levende, saa man fornemmer de bundne Kræfter, der hviler i den, og det, de al Beskeden giver Udtryk for, det er Liv – det, der inderst bevæger sig i alting og er fuldkommen end hele Universet igennem.”

I Becks værker er virkeligheden ikke absolut, men foranderlig og fyldt med forskydninger mellem form og grund, at spørgsmålet til den opmærksomme beskuer opstår; for hvad ligger foran billedplanet og hvad ligger bagved? Hvad og på hvilken måde ser du? Hvad er din position i denne konkrete verden? I Carsten Becks værker er virkeligheden ikke fastlåst, her er billedplanet dynamisk og materien levende.

Tekst: Regitze Bille-Remmer, Kilde: Galleri Benoni