Consider to be Allies: Hello Darkness

17 jul - 9 aug 2026

Igennem flere år har Consider to be Allies samlet et arkiv af egne og andres visuelle materiale af solformørkelser. Historiske illustrationer, personlige fotos og udpluk fra popkulturens billedstrømme bearbejdes her i en ny serie grafiske værker på tekstil.

Consider to be Allies, Shadow bands, 2026. Foto: Danske Grafikeres Hus.

Igennem flere år har Consider to be Allies samlet et arkiv af egne og andres visuelle materiale af solformørkelser. Historiske illustrationer, personlige fotos og udpluk fra popkulturens billedstrømme bearbejdes her i en ny serie grafiske værker på tekstil.

Hello Darkness peger både mod det kosmiske mørke og de mørke strømninger, der præger vores samtid. Den totale formørkelse rummer en grundlæggende dobbelthed: Den samler mennesker under én himmel og peger mod en fælles totalitet, men minder os samtidig om, hvor skrøbeligt dette fællesskab er. I en tid præget af splittelse rettes blikket ofte mod nye horisonter frem for den planet og det fællesskab vi allerede er en del af.
"To think of these stars that you see overhead at night, these vast worlds which we can never reach.
 I would annex the planets if I could." 
— Cecil Rhodes
Fra kolonitidens kortlægning af verden til nutidens oplevelsesøkonomi har mennesket betragtet naturen som noget, der kan udforskes, erobres og forbruges. I Hello Darkness undersøger kunstnerduoen Consider to be Allies den totale solformørkelse som et naturfænomen, et kulturelt spejl og en politisk metafor. Udstillingen udspringer af duoens flerårige undersøgelse af totale solformørkelser og kredser om, hvordan vores virkelighedsopfattelse formes gennem billeder, kollektive erfaringer og de fortællinger, vi skaber for at forstå verden. Hvor den totale solformørkelse tidligere blev oplevet som et brud på naturens orden – omgærdet af frygt, myter og varsler, er den i dag blevet et globalt event. Astro turister og såkaldte eclipse chasers rejser på tværs af kontinenter for at opleve få minutters mørke. Naturen er blevet en oplevelse, der kan planlægges, fotograferes og forbruges, samtidig med at den fortsat rummer kræfter, der overskrider menneskets forestillinger om kontrol. Serigrafi, monotryk og digitale processer flettes sammen i et figurativt billedsprog. Reproduktion og unika, dokumentation og fiktion glider ind i hinanden i en praksis hvor den grafiske metode bruges til at undersøge, hvordan billeder reproduceres, cirkulerer og bliver til kollektive fortællinger.
Historisk er formørkelser blevet tolket som varsler om samfundsmæssige omvæltninger, men i Hello Darkness bliver denne forestilling et afsæt for at undersøge en verden præget af polarisering, klimakrise og autoritære strømninger og en søgen efter forbindelse med vores omverden.  Hvad sker der, når mørket ikke blot falder over solen, men over vores fælles forestillinger om virkeligheden?

Adresse
Danske Grafikeres HusSølvgade 14
1307 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Lukket
Torsdag: 13-17
Fredag: 13-17
Lørdag: 11-15
Søndag: 11-15

Entre pris
Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja