"Jeg ætsede mine første raderinger - det var ligesom skolen. Senere holdt jeg af blikkenslagerens affaldsstumper og ridsede mine billeder i zinkstumper ude i al slags vejr - selv i silende regn. Jeg kunne på pladen følge livet, der gik forbi - medens det gik forbi. Det føltes som en gave og en foræring." (Dan Sterup-Hanesen i Grafisk orientering 1960)
Mennesket og den daglige tilværelse var for Dan Sterup Hansen det centrale - udgangspunktet for og selve meningen med kunsten. Kroppen i rummet, manden på gaden, det afmægtige menneske, det ansigtsløse, det skrøbelige menneske. Men også det fysiske menneske, det menneske som har egne indre muligheder. Det pulserende liv optog ham. Det almindelige menneske blev for ham til fællesnævneren for alle mennesker. Med en usvækket evne til at undres og forundre sig over det han så, har han skildret mennesket fra vugge til død. Han opbyggede sine billedeflader både stramt og geometrisk, men farven spillede så sandelig også en stor rolle.
På udstillingen viser vi, at han ikke blot var en af vores førende grafikere, men også en fin maler og farvekunstner, der var præget af udenlandske strømninger, ikke mindst fauvisterne i sine unge dage i 1950'erne. Dan Sterup-Hansen sagde, at den kamp en kunstner må kæmpe er i livet. Det er ikke en kamp om kunstneriske idealer, men en kamp om menneskelivet. Skolingen er midlet, men livet er målet. Fælledparken, Tivoli, Hovedbanegården, Dyrehavsbakken, pølseboder, stoppesteder og Langelinie var alle steder han fandt sine motiver.
Kilde:
BANJA RATHNOV GALLERI OG CLAUSENS KUNSTHANDEL
BANJA RATHNOV GALLERI OG CLAUSENS KUNSTHANDEL