Panel: billedkunstner Søren Lose, billedkunstner Mikkel Bojesen, billedkunstner Camilla Berner, udvalgsformand Ole K. Larsen. Moderator journalist Oliver Stilling
Vi sætter 3 kunstnere i stævne med lokalpolitikeren, Ole K. Larsen, udvalgsformand i Landdistrikter, Kultur og Fritid for at belyse, hvordan felterne kunst, natur og bæredygtighed krydsbestøver hinanden i disse år.
Med afsæt i konkrete kunstindsatser i kommunen ser vi på, hvordan man i det lokale kan skabe anderledes kunstneriske steder, der skaber rum for nye fællesskaber i borgernes hverdag. Her gives en introduktion til Nummer 18 af Søren Lose, der har omdannet en byggetomt til et rum for sansning, Rhoda Ting & Mikkel Bojesens skolegård Mykorinten, samt Camilla Berners Plantefortællinger, der griber ind i det nye byrum ved Østerbroskolen i Nykøbing F.
Kilde: Stubbekøbing Rådhus