En bog, der ikke kan brænde. Et rivejern, som Koranen er blevet revet på. En skabelon af en mandlig brystvorte, der kan bruges til at dække kvindelige brystvorter, så man kan omgå censuren på sociale medier. Ny udstilling på museet STORM sætter fokus på satiriske reaktioner på censur.
Satire er en af de mest censurerede kunstformer. Gennem århundreder har kirker og stater kriminaliseret og fordømt satire, og endnu i dag forsøger adskillelige aktører at kvæle satiren. Det kan fx være terrorister, der truer satirikere, eller sociale medier, der udelukker dem.
Satirikernes kreative kamp med censuren
Det siges ofte, at censur gør satiren mindre vovet og sprælsk, da mange formentlig vil holde igen, hvis de risikerer at miste deres job, deres frihed eller deres liv. Den censurerede udstilling om censur viser imidlertid, at censuren ikke blot har intimideret, men også inspireret satirikere. For den har også fået dem til at opfinde nye symboler og nye måder at omgå og latterliggøre censuren på.
Udstillingen viser værker, der udelukkende er blevet til, fordi der har eksisteret – og stadig eksisterer – aktører, der forsøger at kvæle satirikernes stemmer. Den giver et sjældent indblik i, hvordan satirikere siden begyndelsen af 1800-tallet har betragtet censuren som et kreativt benspænd snarere end en spændetrøje.
Den censurerede udstilling om censur bygger på omfattende forskning og præsenterer over 60 værker og dokumenter fra 1800-tallet til i dag, med hovedfokus på de seneste to årtier. Udstillingen viser værker af blandt andre Charlie Hebdo, Margaret Atwood, Firoozeh Bazrafkan, Wulffmorgenthaler, Monty Python, Ingmar Bergman og Honoré Daumier. Der vil ikke være Muhammed-tegninger på udstillingen, men der vil være værker, der tematiserer, at man ikke kan tegne ham. De udvalgte værker er eksempler på, at censuren ikke blot har hæmmet den moderne satiriske kunst, men også har bidraget til dens udvikling på nye og interessante måder. Uden censuren ville disse værker ikke være blevet til.
Kilde:
STORM
STORM
