Den Frie Udstilling: MAJOR WORKS

26 apr - 1 jun 2025

Med udstillingen MAJOR WORKS, vil der blive stillet skarpt på ét hovedværk fra de enkelte kunstneres produktion. Sammenslutningens medlemmer har i år fået til opgave at vælge ét Major Work at udstille

DEN FRIE UDSTILLING

Med udstillingen MAJOR WORKS, vil der blive stillet skarpt på ét hovedværk fra de enkelte kunstneres produktion. Sammenslutningens medlemmer har i år fået til opgave at vælge ét Major Work at udstille

Den Frie Udstilling blev stiftet i 1891 og er Danmarks ældste kunstnersammenslutning. Hvert år vælges der et arbejdsudvalg blandt sammenslutningens medlemmer, som sætter rammen for udstillingen. I 2025 består udvalget af sammenslutningsmedlemmerne Kirsten Ortwed, Morten Stræde og Uffe Isolotto.
Med udstillingen MAJOR WORKS, vil der blive stillet skarpt på ét hovedværk fra de enkelte kunstneres produktion. Sammenslutningens medlemmer har i år fået til opgave at vælge ét Major Work at udstille – det kan naturligvis forstås på forskellige måder: det bedste værk, det (af andre udpegede) vigtigste, det mest udstillede, det bredest kendte, en skitse eller en model der ledte arbejdet på sporet af noget, der viste sig at være afgørende. Beslutningen om hvad en kunstners hovedværk er, tages ofte af andre end kunstneren – af kuratorer, kritikere, måske endda samlere, men på denne udstilling er beslutningen lagt tilbage i hænderne på kunstnerne, for at lade dem give deres eget svar på, hvordan kernen i deres praksis ser ud. Konceptet for årets udstilling betyder, at der ikke nødvendigvis kun vises nye værker fra det forgangne år, men at der derimod også gribes tilbage og bliver peget på skelsættende værker, som er repræsentative for de individuelle praksisser. Hvert værk kommer til at stå skarpt i egen ret og vil samtidig, som altid, indgå i en kollektiv kunstnerisk kontekst.

Udstillende kunstnere:

Kasper Akhøj, Kristoffer Akselbo, Henrik B. Andersen, Martin Erik Andersen, Thomas Bang, Nina Beier (gæst), Camilla Berner, Peter Bonde (gæst), Milena Bonifacini, Yvette Brackman, Mikkel Carl, Svend Danielsen, Torben Ebbesen, Søren Elgaard, Maria Finn, FOS, Tamar Guimarães, Signe Guttormsen, Molly Haslund, Hannah Heilmann, Hein Heinsen, Henriette Heise, Ulrik Heltoft, Peter Holst Henckel, Jytte Høy, Uffe Isolotto, Henrik Plenge Jakobsen, Søren Jensen, Elle Klarskov Jørgensen, Jane Jin Kaisen, Sophia Kalkau, Leif Kath, Freddie A. Lerche, Ann Lislegaard, Pernille With Madsen, Jørgen Michaelsen, Lene Adler Petersen & Bjørn Nørgaard, Kirsten Ortwed, Lars Bent Petersen, Lea Porsager, Finn Reinbothe, Torben Ribe, Pia Rönicke, Glenn Sorensen, Simon Starling, Morten Stræde, Margrete Sørensen, Danh Vo, Mette Winckelmann, Ebbe Stub Wittrup.

Kilde:
Den Frie udstillingsbygning

Adresse
Den Frie UdstillingsbygningOslo Plads 1
2100 Kbh Ø

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 18:00
Torsdag: 12:00 - 21:00
Fredag: 12:00 - 18:00
Lørdag: 10:00 - 18:00
Søndag: 10:00 - 18:00

Entre pris
Voksne: 70 DKK
Studerende: 50 DKK
Pensionister: 50 DKK
Under 12 år: Gratis

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja
Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja