Det uerstattelige menneske

Anbefalet under Det skal du se! uge 47

Betalt indhold

Pressemeddelelse:

Det uerstattelige menneske er vinterens og forårets store udstilling på Louisiana – en omfattende præsentation af kreativitetens vilkår i en tid, hvor kunstig intelligens rejser spørgsmål som ’hvad det særligt menneskelige er?’ Det undersøger og belyser udstillingen med værker fra flere end 60 kunstnere og med hjælp fra videnskab og litteratur. Det er kunst og kulturhistorie i én stor fortælling i Sydfløjen på Louisiana.

“Udstillingen er udsprunget af en bekymring over strukturelle slagsider i vores moderne samfund – ikke mindst i forhold til nutidens børn og unge.” – Mathias Ussing Seeberg, museumsinspektør på Louisiana.

Omdrejningspunktet for udstillingen Det uerstattelige menneske er kreativitet set i lyset af den kunstige intelligens’ hastige indgriben i alle hjørner af vores verden. Det handler om tiden netop nu, og det handler om, hvorvidt kreativiteten har gode (nok) vilkår i vores moderne samfund. Hvad er det vi kan, som computeren og den kunstige intelligens ikke kan? Hvad er det uerstattelige ved mennesket?

I lyset af den teknologiske udvikling er det blevet særlig tydeligt, at ensretning, effektivisering og målbarhed spiller en stor rolle i den måde, vi indretter os i dag. Det er jo godt nyt for computeren, der håndterer forudsigeligheden bedre end os. Men er det godt nyt for os mennesker?

Kreativitet

Kreativitet er et centralt begreb i vores kultur, og det har mange betydninger. Vi bruger det hyppigt og i vidt forskellige sammenhænge. Eksempelvis kan det at være kreativ både betyde at kunne noget med sine hænder men også at være lidt for smart, på grænsen til det kriminelle – ’kreativ bogføring’ fx. Uanset sammenhængen, så har begrebet kreativitet en kerne af at være god til at finde på, god til at skabe noget værdifuldt nyt. Hvorvidt nogen er kreativ, handler derfor også om, hvad vi synes er værdifuldt. Det vil sige, hvornår har noget betydning og dermed værdi for samfundet eller for individet? Hvad er innovation, nytænkning, fornyelse?

Anvendelsen af begrebet kreativitet kan forbindes til menneskets og verdens udvikling. Historien og arkæologien har vist os, hvordan vi uophørligt har fundet på, ændret vores måder at leve på, genopfundet os selv og vores behov. Kreativitet har været med til at sikre vores overlevelse og stadige udvikling på godt og ondt.

Brugen af ordet kreativitet insisterer typisk på noget særegent hos os mennesker. Kreativitet er en del af vores fortælling om os selv. Men i dag, hvor computerne bliver mere og mere avancerede, indsnævres feltet for, hvad det enestående menneskelige kan være.

Det klemte menneske

Det klemte menneske er et centralt motiv i udstillingen. For eksempel mennesket der er reduceret til sin funktionalitet i et system, hvilket vi blandt andet ser det i japanske Tetsuya Ishidas mesterværk Mebae (Opvågnen) fra 1998. Her ser vi drenge i en skole sidde på lige rækker med fuldkommen ens ansigter. Enkelte er ligefrem forvandlet til de mikroskoper, de bruger i undervisningen – som instrumentaliserede børn.

Raderinger af tyske Andrea Büttner, tre af hendes såkaldte Phone Etchings (Telefon-raderinger) fra 2015, sporer fingrenes bevægelser på en telefonskærm. De er billeder på det, som langt de fleste mennesker i vores del af verden bruger deres ledige øjeblikke på. De fylder mellemrummene og pauserne, hvor vi før lavede ingenting. Stærke kræfter – magtfulde virksomheder der tjener mere, jo mere vi er på – er på spil og påvirker kreativitetens vilkår.

Hvorvidt værkerne er en slags konstateringer af tingenes tilstand eller stiller spørgsmål som ”er det virkelig her, vi vil hen?”, er op til beskueren. Sigtet med udstillingen er at skabe grundlag for en samtale om kreativitetens rolle i vores samfund. Som et hele plæderer udstillingen for at gøde jorden for mere, end hvad der umiddelbart kan virke rentabelt, og at turde tro på at noget nyt og værdifuldt dukker frem. Dermed tillægges kreativitet betydning for vores samfunds positive udvikling og overlevelse, og den samfundsmæssige værdi ses som mere, end hvad regnearket kan begribe.

Udstillingens temaer

Udstillingen på Louisiana består af to hoveddele. I den første del er der fokus på den mulige udfoldelse af kreativitet. Den er en form for billede på, hvor vi befinder os og har fokus på temaerne barndom, arbejde og kunstig intelligens.

I udstillingens anden del stilles der skarpt på, hvordan vi dyrker det særegent menneskelige. Inden for temaerne tid og krydsbestøvning viser udstillingen bud på noget, vi mangler, eller i hvert fald ikke lægger nok vægt på. Det er et ønske om at give værdi til ting, som i den mest kapitaldrevne del af vores samfund bliver betragtet som svage, overflødige, uvæsentlige, ”bad for business” eller måske bare svære at måle værdien af.

Alt dette forsøger denne stort anlagte udstilling, med hjælp fra kunstnere, videnskabsfolk og forfattere at belyse i et format, der lægger sig i sporet fra udstillinger som Arktis (2013), Månen (2018) og Mor (2021). Blandt de flere end 60 kunstnere, der er med i udstillingen, er blandt andre Bertille Bak, Ryan Gander, Emma Talbot, Trevor Paglen, Tavares Strachan, Candice Lin, Josh Kline, Agnieszka Kurant og Pope.L.

Dette indhold er produceret i samarbejde med et udstillingssted som en del af udstillingstedets Artguide-abonnement hos kunsten.nu.
Kunsten.nus uafhængige redaktion har intet at gøre med indholdet.