Ellen Hyllemose: Landskab set fra siden

7 jan - 19 mar 2023

På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstneren Ellen Hyllemose (f. 1968) vores forhold til landskabet gennem flere stedsspecifikke, abstrakte installationer. Afsættet for udstillingen er kunstnerens vedvarende undersøgelse af de landskaber, der omgiver os, både samtidslandskabet præget af menneskeskabte forandringer og de mere intime og hjemlige landskaber. I hendes skulpturelle malerier og maleriske skulpturerer, med […]

Frederiksberg

På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstneren Ellen Hyllemose (f. 1968) vores forhold til landskabet gennem flere stedsspecifikke, abstrakte installationer. Afsættet for udstillingen er kunstnerens vedvarende undersøgelse af de landskaber, der omgiver os, både samtidslandskabet præget af menneskeskabte forandringer og de mere intime og hjemlige landskaber. I hendes skulpturelle malerier og maleriske skulpturerer, med […]


info

Ellen Hyllemose: Landskab set fra siden7 jan - 19 mar 2023

Ellen Hyllemose: Landskab set fra siden, 2022.

På årets første udstilling i Møstings udforsker billedkunstneren Ellen Hyllemose (f. 1968) vores forhold til landskabet gennem flere stedsspecifikke, abstrakte installationer.

Afsættet for udstillingen er kunstnerens vedvarende undersøgelse af de landskaber, der omgiver os, både samtidslandskabet præget af menneskeskabte forandringer og de mere intime og hjemlige landskaber. I hendes skulpturelle malerier og maleriske skulpturerer, med brug af et bredt spektrum af materialer, udforskes netop dette igen og igen.

På soloudstillingen i Møstings udstiller Hyllemose flere større skulpturer skabt specifikt til de markante udstillingsrum, hvor de klassiske vægfarver spiller sammen med flere af værkerne.

Inkorporeret i skulpturerne aner man konturer af forskellige genstande under eller på den farvede lycra, som plastikdele, sten og træ fundet på stranden. Ved at indføje fundne elementer i nye skulpturer skabes nye maleriske landskaber i sig selv. På udstillingen ses også flere mindre væghængte værker, som landskabsportrætter og kortagtige optegninger på masonit.

Trods et generelt fravær af mennesker som motiv er kroppen alligevel altid nærværende i Ellen Hyllemoses værker. Ikke som egentlige skikkelser men som aftryk og spor, skjulte eller slørede.

Titlen Landskab set fra siden refererer netop til det kunstneriske fokus på det oversete, detaljen, og alt det, der er mellem lagene og bagved udsigten.

Møstings’ omkringliggende uderum er nærværende i udstillingen med rummenes markante lysindfald, vandet og de vejende trækroner. Herfra er der udsigt til Ellen Hyllemoses installation i Andebakkesøen skabt af opklippede landskabsstrimler i farvet presenning, der på regnfulde dage drypper og hvirvler vanddråber rundt.

 

Kilde: Møstings

 


Adresse
MøstingsAndebakkesti 5
2000 Frederiksberg

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 18:00
Onsdag: 11:00 - 18:00
Torsdag: 11:00 - 18:00
Fredag: 11:00 - 18:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Fri entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja