O – Overgaden præsenterer Ellinor Åslunds første institutionelle soloudstilling, som består af en scenisk verden i flere akter, der leder tankerne hen på Venedig eller sågar kanalerne omkring O – Overgaden på Christianshavn.
I udstillingen møder vi et persongalleri bestående af blandt andre en migrantarbejder, en operadiva, en bartender, en mislykket revolutionær og djævelen. Figurerne og deres venetianske masker – der historisk har været brugt til at latterliggøre og vende op og ned på individuelle identiteter og sociale hierarkier – afspejler en miserabel nutidig sindstilstand i et ustabilt univers, der svæver mellem drøm og virkelighed.
Den unge svenske kunstner Ellinor Åslund, som er nyligt uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi, forener dukketeater, film og liveoptræden i sin kunstneriske praksis. Åslund indlejrer feministiske problemstillinger og Brechtsk teaterkritik i skrøbelige, glaserede keramiske dukker, hvis historier udfolder sig gennem dukketeater, sang og langsomme, episke musikalske kompositioner.
Kilde:
O — Overgaden
O — Overgaden

