Filmen HOLE er udstillingens centrale værk. Her anvender Emma Rosenzweig den sort-hvide 16mm films begrænsninger aktivt som et kunstnerisk greb. Filmens kornede billeder udvisker grænserne mellem hud, landskab og skygge og giver fortællingen en både intim og ustabil karakter. Det genkendelige glider løbende over i det surrealistiske, mens fragmenterede samtaler veksler mellem poesi og hverdagssprog.
I projektrummet Platform projiceres filmen omgivet af taktile, velourbeklædte vægge. Filmens blik trækkes dermed ud i selve rummet og omslutter publikum. Centralt i værket står en modsætning mellem den skrøbelighed og det ubehag, som det mandlige blik fremkalder hos de tre hovedkarakterer i filmen, og den styrke og primale vrede, der samtidigt vokser frem hos kvinderne.
I filmværket HOLE trækker tre kvinder sig tilbage til et sommerhus langt ude på landet. De står hver især midt i afslutningen på et forhold og forsøger sammen at finde mening i liv, der pludselig føles fremmede. Omgivet af skove, moser og åbne marker bevæger de sig mellem fortrolige samtaler, gamle minder og foruroligende drømme. Da mørket falder på, dukker en mystisk mand op i landskabet og betragter dem på afstand. Langsomt begynder grænserne mellem kvindernes indre liv og verden omkring dem at flyde sammen. De tre kvinder tvinges til ikke blot at konfrontere manden udenfor, men også det, de har lært at frygte, begære og udholde.
HOLE kredser tematisk om tab, transformation og de strukturer, der former kvinders blik på sig selv og hinanden. I fortællingen drømmer kvinderne om, hvordan verden ville se ud, hvis de opholdt sig i den helt alene med deres køn, men en ukendt skygge følger kvinderne, iagttager dem på afstand og tvinger dem til at forholde sig til dét, de prøver at flygte fra. Imellem kvinderne vokser en følelse af gensidig genkendelse og omsorg frem, og deres individuelle erfaringer og vrede udvikler sig gradvist til en kollektiv styrke, som de er nødt til at forfølge.
HOLE bliver således både en fortælling om at miste fodfæstet og om at genvinde det – sammen.
Musikken til filmen er skabt af komponist og musiker Cæcilie Trier, der synkront med udstillingsåbningen udgiver titelnummeret Pavane gennem pladeselskabet 15 love.
Kilde:
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal