Esben Weile Kjær: Rainbow Tornado

12 apr - 19 okt 2025

Esben Weile Kjær rammer Tegners Museum.

Esben Weile Kjær, Rainbow Tornado, Tegners Museum. Foto: David Stjernholm.

Esben Weile Kjær rammer Tegners Museum.

Den 12. april 2025 åbner årets udstilling på Tegners Museum i Dronningmølle, når kunstneren Esben Weile Kjær træder ind i museets brutalistiske univers med et humoristisk, popkulturelt og queer-inspireret modsvar. Udstillingen Rainbow Tornado byder på en maksimalistisk intervention, hvor store mængder glimmer og fantasi udfordrer det monumentale og maskuline i Tegners univers.
Regnbuefarver og tryllestave
Hjertet i udstillingen er en 10 meter høj spiralskulptur, dækket af glitrende regnbuefarver og placeret over Rudolph Tegners egen grav i museets ikoniske ottekantede hovedsal. Med spiralen trækker Esben Weile Kjær på barndommens eventyr og popkulturens spektakel.
Udstillingens hovedgreb er inspireret af tornadoens destruktive kraft og lysekronen som et prangende statussymbol. Weile Kjær er optaget af, hvordan de to former spejler hinanden, men samtidig repræsenterer vidt forskellige verdener – den ene kaotisk og altødelæggende, den anden glamourøs og ophøjet. Ud over spiralskulpturen rummer udstillingen fire nye værker – skulpturer i blankpoleret stål, der forestiller djævle og tryllestave.
"Jeg vil skabe et humoristisk sammenstød mellem Tegners alvorstunge, brutale univers og en naiv, poppet fantasi. En popkulturel queer-tornado, der får os til at se Tegners værker i et nyt lys – mindre kønnede, mindre alvorlige," siger Esben Weile Kjær.
Fest i en usikker tid
For Weile Kjær repræsenterer glitter både transformation, fest og det forfængelige. Materialet har spillet en central rolle i parader, hvor det bruges som et stærkt visuelt greb til at formidle alvorlige budskaber i en mere positivt ladet form – som en trojansk hest. På samme måde har tider præget af usikkerhed ofte har ført til kunstneriske og kulturelle opbrud - som i Berlin i 1930’erne, hvor nattelivets dekadence og festkultur blev en modreaktion på politisk og økonomisk utryghed. Rainbow Tornado trækker tråde til denne tradition ved at bringe farver, glimmer og lethed ind i Tegners univers.
"Glitter kan dække over sporene af en lang nat og samtidig gøre noget betagende og dragende. Tegner var selv dramatisk og teatralsk, og jeg vil skabe en ny form for drama i hans univers. En glitrende snekugle, der rystes og vækker nye tanker,” siger Esben Weile Kjær.
Han ser ikke udstillingen som en afvisning af Tegner, men som en midlertidig drejning af museets udtryk. Rainbow Tornado kan opleves den 12. april 2025 og frem til den 19. oktober 2025.
Kilde:
Rudolph Tegners Museum og Statuepark

Adresse
Rudolph Tegners Museum og StatueparkMuseumsvej 19
3120 Dronningmølle

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 16:00
Onsdag: 11:00 - 16:00
Torsdag: 11:00 - 16:00
Fredag: 11:00 - 16:00
Lørdag: 11:00 - 16:00
Søndag: 11:00 - 16:00

Juni, juli & august
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 17:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Entré
Alm. entré
80 kr.​
Pensionister & studerende
65 kr.​
Grupper o. 10 personer
65 kr. pr. person​
Børn u. 18 år ifølge voksen​
gratis​