Eva Koch: Den drøm om fred

Sidste år indviede Eva Koch værket Duer i Tårnet i Christiansborg Slotstårn, Københavns højeste. Nu er det tid til at dykke dybt ned i undergrunden, hvor kunstneren udfolder en række helt fundamentale tematikker i videoinstallationer, der lyser op i Cisternernes kolde mørke.

Børn leger – også mens bomberne falder. Blomster vokser op, selv på de mudrede slagmarker, og duer blafrer frit mellem symbol og virkelighed – mellem krig og fred. Eva Koch tager afsæt i troen på, at der på trods af al verdens terror, krig og ødelæggelse altid vil være liv og vækst.

Hendes kunstneriske arbejde er, som altid, stedsspecifikt, med en særlig forståelse for stedets karakter. Hendes poetiske bearbejdelse af det gamle vandreservoirs hvælvede rum betoner helt nye kvaliteter af de særegne omgivelser, hvor det fugtige, indtrængende mørke påvirker alle sanser. Hovedværket er en 15 meter lang videoprojektion afspillet direkte på en af Cisternernes drypstensbelagte vægge. Drypstenene er en del af betonens nedbrydningsproces, men de er samtidig en fremvækst af smukke organiske formationer. Med Eva Kochs værk sker der en stilfærdig understregning af den dobbelte bevægelse, der ligger i, at Cisternernes umiddelbart forstenede omgivelser danner grund for vækst, og værket kommer til at indramme forgængelighedens skønhed – men også uskylden og håbet.

Dybere inde i Cisternerne vil træer blomstre op og igen tabe deres blade i en evig cyklus, mens hvide duer vil tone frem i et drømmesyn af kurren og vingeslag. Det rummer et element af noget ildevarslende, at duerne i Cisternerne ikke kan søge mod himlen, men må blafre hvileløst omkring under jorden. Selvom den hvide due er et fredssymbol og derfor så oplagt i harmoni med værkets titel, så er konteksten, de underjordiske og mørke cisterner, med til at nære tvivlen. Den drøm om fred behandler drømmen om fred mere end freden selv. Duerne er ikke nødvendigvis fredssymboler, men måske i stedet billeder på vores flaksende længsel efter fred.

Kilde: Cisternerne