I begyndelsen af 1930erne var Gudhjem omdrejningspunkt for en kunstnerisk revolution: Den tyske ekspressionisme og den franske surrealisme, to af Europas mest markante kunststrømninger, passerede på få år igennem gaderne og fæstnede sig i malerier, tegninger og skulpturer skabt af Oluf Høst, Sonja Ferlov, Richard Mortensen, Ejler Bille, Hans Øllgaard og Gustaf Munch-Petersen.
FARLIGE FORBINDELSER: Gudhjem – Berlin – Paris viser værker, der blev skabt i fiskerbyen i disse skelsættende år og som åndeligt forbandt Gudhjem med både Berlin og Paris.
Da ekspressionismen og surrealismen krydsede Gudhjem, var Løkkegade 35 endnu et kunstnerhjem og ikke det Oluf Høst Museum, vi kender i dag. Det dannede ramme om ægteparret Oluf og Hedvig Høsts sociale og kunstneriske liv. Hjemmet blev åbnet for andre kunstnere også, selv om opfattelserne af kunstens udtryk var forskellige: Oluf Høst bandt sin ekspressionisme op på billedets koloristiske idéer og han udforskede, individuelt, naturen omkring Gudhjem gennem en umiddelbar sansning. Han var midt i sit internationale gennembrud. Med baggrund i møder med både Vincent Van Goghs og Emil Noldes kunst, blev farven for Oluf Høst et bindeled mellem en ydre og en indre opfattelse af det nære miljø.
Surrealisterne gik også på opdagelse i Gudhjems skovområder og kyststrækning. Men de mødtes i Brøddegade 38 og udvekslede i fællesskab tanker om kunstens metoder og udtryk. Deres afsæt var den franske chefideolog André Bretons idéer om det ubevidste liv. Surrealisterne satte drømme, drifter og instinkter forrest i et nyt æstetisk ideal. De håbede at omstyrte det eksisterende samfund og skabe et bedre sted for det hele menneske.
For begge internationale kunststrømninger gjaldt det om at sætte mennesket fri og både Oluf Høst og de danske surrealister orienterede sig mod impulser fra Berlin og Paris. Det kom der både modige og farlige billeder ud af.
Udstillingen er tilrettelagt af Bornholms Kunstmuseum i samarbejde med Oluf Høst Museet.
Kilde:
Oluf Høst Museet
Oluf Høst Museet