Farshad Farzankia og Henry Heerup: din Mor er min Mor fra en anden Mor

Med særudstillingen din Mor er min Mor fra en anden Mor præsenterer Heerup Museum en enestående visuel dialog mellem den folkekære modernist Henry Heerup (1907-93) og iranskfødte Farshad Farzankia (f. 1980) - en af samtidskunstens store kolorister. Farzankia, der er kendt for sit ekspressive og farvemættede maleri, er dykket ned i Heerups mangfoldige kunstneriske univers og har til udstillingen skabt et udvalg af maleri, skulptur og værker på papir, der sammen med enkelte indlån spiller op til et nøje kurateret udvalg fra Heerup Museumssamling.

Cyklisk symbolik
din Mor er min Mor fra en anden Mor inviterer besøgende ind i et sanseligt og tankevækkende møde mellem to kunstnere, der udfolder bredt appellerende motivverdener. Farzankia og Heerup trækker begge tråde til kunst- og kulturhistoriens store reservoir af billeder ved at inddragemotiver, der igangsætter beskuerens fantasi og følelsesliv. For Heerup var brugen af genkendelige symboler - og gentagelsen af dem i fabulerende sammenstillinger- med til at gøre kunsten tilgængelig for almindelige mennesker. Men som kunstner forstod han også at synliggøre det symbolske og mytiske potentiale i hverdagens banaliteter

I tiden op til udstillingen har det været en stor inspiration for Farzankia at være tæt på Heerups værker, som han beskriver som både levende og vedkommende. Isærdeleshed har to værker i udstillingen gjort stort indtryk på Farzankia: Det ikoniske maleri Vanløse Madonna (1934) fra Kunsten i Aalborg, hvor Heerup gengiver sin egen hustru Mille som en mytisk madonna, og det farvestærke maleri Drengen ved Ulvedalsegen (1969), der omhandler Heerups nære forbindelse til naturen og dens cykliske kredsløb. Heerups gentagne skildringer af Ulvedalsegen–et gammelt egetræ, han linker til sin egen kunstneriske fødsel–ser Farzankia som en stærk og personligt funderet myte om menneskelig genfødsel, der viser, at myter ikke altid omhandler guder eller helteskikkelser, men også kan forankres i en moderne virkelighed. Spørgsmålet om genfødsel – også i en kosmisk forstand - breder Farzankia ud i de to monumentale malerier Kvindens fødsel (2026) og Mandens fødsel (2026) og i skulpturen The chic kids of Pasargad (2026). I sidstnævnte værk peger han på sit iranske ophav ved at referere til oldtidsbyen Pasargadae, den første hovedstad i Perserriget. De aktuelle uroligheder i Iran ligger til grund for dette værk, hvor Farzankia italesætter sit hjemlands historie i håbet om en national genfødsel efter i fem årtier at have været underlagt et undertrykkende regime.

Kilde:
Heerup Museum