Udstillingen I sleep on the second floor udfolder en konceptuel side af den svenske maler Andreas Erikssons praksis. Udstillingen består af en spektakulær, rumlig installation i damask-vævet uld, som størrelsesmæssigt er en 1:1 spejling af vinduerne i hans private hjem. Som besøgende er det muligt at bevæge sig frit indenfor de vævede konturer af huset, og se ud af de semi-transparente vævede vinduer. Her bliver man mødt med en serie af 13 nye malerier, som ligeledes har størrelse efter vinduerne og dermed følger samme logik, som det rumlige greb. Malerierne kan betragtes som de (abstrakte) landskaber, som omgiver huset.
Udstillingstitlen, I sleep on the second floor, giver muligvis en ledetråd, eftersom den både refererer til kunstnerens fysiske placering, men også det der sker i søvnen, når bevidstheden viger for drømmene.
Eriksson er født i 1975 i Björsäter i det østlige Sverige, og har de sidste 24 år boet i Kinnekulle tæt på Vänern-søen i det sydvestlige Sverige. Huset ligger i en skov, der er masser af udsigt til naturen, hvilket skaber en følelse af forbundethed med verden udenfor[…] Gallerirummet er blevet omdannet til en slags gengivelse af kunstnerens hus i nøjagtige proportioner og på væggene hænger vævede kopier af husets vinduer - også i korrekte størrelser. Man kan sige, at disse paneler genskaber udsigten fra kunstnerens hus, men i deres uigennemsigtighed undgår de blot at være illustrationer af det observerede landskab. Snarere fungerer de som skærme. Vi kigger mod 'vinduerne', men vi kan ikke se igennem dem - en fin opsummering af vores forhold til den ydre verden generelt.
Tekstuddrag er af Andreas Erikssons paintings: Another Kind of Reality af Paul Moorhouse, Art historian, formerly Senior Curator, Tate, and Head of Displays, National Portrait Gallery, London.
Kilde:
Galleri Susanne Ottesen
Galleri Susanne Ottesen