Kunsten inviterer til en festlig åbningsaften, når de slår dørene op til den hidtil største museumsudstilling med Berit Heggenhougen-Jensen. Aftenen byder blandt andet på 80'er punk-nostalgi og digtoplæsning af Søren Ulrik Thomsen.
Træd med tilbage i 80'erne og ind i en tid præget af rå energi, stærke primærfarver og fandenivoldsk maleri. En tid, hvor De Unge Vilde genintroducerede maleriet med fuld kraft, og hvor Berit Heggenhougen-Jensen satte et markant og selvstændigt aftryk.
I 2026 fylder Berit Heggenhougen-Jensen 70 år. Det markerer Kunsten med Berit Heggenhougen-Jensens hidtil største museumsudstilling, der giver et dybdegående indblik i kunstnerens værker fra primært 1980’erne og 1990’erne - en tid præget fandenivoldsk energi og utæmmet vildskab på lærredet.
