I Vessels of a Throwaway Age fremhæver Caitlin Ward kontrasten mellem datidens tradition for at skabe holdbare, keramiske beholdere og nutidens engangsbeholdere gennem sine monstrøse keramiske skulpturer, der kombinerer råt ler med tilsyneladende giftige, glaserede affaldselementer. Skulpturelle fragmenter af moderne affald skæres direkte ind i kroppen på traditionelle stentøjskrukker. De hybride krukker bliver en advarsel om det moderne affalds bestandighed og inviterer til refleksion over, hvordan vores engangsforbrug sætter varige spor i vores byer, miljø og samfund.
Gennem historien har keramik fungeret som holdbare beholdere; krukker, kar og flasker designet til at opbevare og konservere mad, vand og andre fornødenheder. Disse genstande var skabt til at holde, og mange af dem eksisterer stadig i dag – nogle gange flere tusinde år senere.
Nutidens beholdere - plastikflasker, aluminiumsdåser og engangsemballage – er derimod designet til engangsbrug. De findes overalt, bliver let smidt ud og er et symbol på en kultur bygget på bekvemmelighed og engangsforbrug.
Caitlin Ward er oprindeligt fra Belgien og flyttede til Danmark i 2024. Hun studerer i øjeblikket keramik på Århus Kunstakademi. Vessels of a Throwaway Age er hendes første udstilling.
Udstillingens åbningstider:
Onsdag, torsdag: 13:00 – 15:00
Fredag: 13:00 – 17:00
Weekender: 13:00 – 16:00
Onsdag, torsdag: 13:00 – 15:00
Fredag: 13:00 – 17:00
Weekender: 13:00 – 16:00
Kilde:
Aarhus Billedkunstcenter
Aarhus Billedkunstcenter
