Blomster, frugter, vaser og planter træder frem som gennemgående motiver i de nye malerier, som indgår i udstillingen. Nogle står friske og næsten insisterende levende, andre befinder sig på grænsen til at visne og gå i opløsning. Erik A. Frandsen tager afsæt i stillebenets klassiske motivverden, hvor skønhed og sanselighed ledsages af bevidstheden om forgængelighed.
Men stillebenet er hos Frandsen aldrig blot en registrering af det, der står foran ham. Motiverne indgår i komplekse billedrum, hvor interiører, blomster, kunstværker, mønstre og fragmenter af andre billeder overlapper hinanden. Et maleri kan optræde inde i et andet, og forskellige perspektiver, tider og billedlige virkeligheder eksisterer side om side.
Referencer til kunsthistorien møder spor fra Frandsens egne tidligere værker. Stilarter og billedsprog støder sammen: det klassiske med det hverdagslige, det dekorative med det ekspressive og det genkendelige med det forskudte. Frandsen låner, gentager og genbruger motiver og lader forskellige billedtraditioner mødes på lærredet.
Referencer til kunsthistorien møder spor fra Frandsens egne tidligere værker. Stilarter og billedsprog støder sammen: det klassiske med det hverdagslige, det dekorative med det ekspressive og det genkendelige med det forskudte. Frandsen låner, gentager og genbruger motiver og lader forskellige billedtraditioner mødes på lærredet.
Blomsten er et tilbagevendende motiv i Frandsens kunst og rummer en dobbelthed, der også præger de nye værker. Den repræsenterer liv, skønhed og overflod, samtidig med at forfaldet lurer lige om hjørnet. Forgængeligheden er nærværende, men det samme er den umiddelbare og sanselige glæde ved farven, malingen og motivet.
De nye malerier peger således både mod kunsthistorien og tilbage i Erik A. Frandsens eget omfattende værk – samtidig med at de insisterer på maleriets mulighed for fortsat at skabe nye forbindelser mellem billeder, erindringer og erfaringer.
Kilde:
Charlotte Fogh Gallery
Charlotte Fogh Gallery
