Hvad vil det sige at elske billeder? Hvorfor knytter vi os til billeder – på væggen, på mobilen, i tegnebogen – som om de var levende? Det er omdrejningspunktet for udstillingen Det elskede billede, som åbner 7. november 2025 på Sorø Kunstmuseum. Fernisering 6. november 17- 18.30.
Kristne ikoner, popkunst og personlige fortællinger indgår side om side i Sorø Kunstmuseums kommende udstilling, der inviterer publikum til at tænke over vores forhold til de billeder, vi omgiver os med.
Det elskede billede tager udgangspunkt i Sorø Kunstmuseums unikke samling af ikoner – ortodokse religiøse billeder, der er blevet kysset, elsket, og æret gennem århundreder. Udstillingen sammenstiller ikonerne med kunst fra flere hundrede års kunsthistorie: Fra elskede portrætter i 1700-tallet over populære madonnaskildringer af Edward Munch og Andy Warhol til helt friske ikonfortolkninger af bl.a. Alexander Tovborg og Lea Porsager. Tilsammen fortæller de udstillede værker historien om, hvorfor vi til alle tider har skabt og elsket billeder af dem og det, der betyder allermest for os.
”Udstillingen fokuserer på den følelsesmæssige relation, som vi mennesker kan have til billeder”, siger Helle Brøns, der har kurateret udstillingen. ”Der er mange måder at elske billeder på. Når man kysser en ikon, er det udtryk for en religiøs kærlighed. En anden slags kærlighed finder vi i myten om Pygmalion, der blev forelsket i en kvindeskulptur, han selv havde skabt. Det viser vi med Auguste Rodins smukke marmorskulptur Pygmalion og Galathea. En tredje type billedkærlighed kommer til udtryk i portrætter af ens elskede familiemedlemmer – man elsker billedet, fordi det viser én, man elsker.”
FRA MADONNA TIL MARILYN MONROE
Fortællingen om vores forhold til billeder er også fortællingen om, hvordan og hvorfor nogle billeder bliver til mere end billeder.
Fortællingen om vores forhold til billeder er også fortællingen om, hvordan og hvorfor nogle billeder bliver til mere end billeder.
Udstillingen viser også eksempler på populærkulturens billeddyrkelse og moderne ikoner. Allerede mens hun var i live, var Marilyn Monroe for mange billedet på en moderne, smuk og sexet kvinde. Andy Warhols farvestrålende litografier af hende forener den kunstneriske fortolkning med den populære kærlighed til glansbilledet af hende og viser, hvordan hun blev til et billede – et idol, snarere end en ægte person.
AT ELSKE ET BILLEDE
Som en del af forberedelsen til udstillingen efterlyste museet historier fra publikum om billeder, som de har et særligt forhold til. Fortællingerne bliver inddraget i udstillingen, hvor besøgende kan gå på opdagelse i et lille billedkartotek over andres elskede billeder og historier.
Som en del af forberedelsen til udstillingen efterlyste museet historier fra publikum om billeder, som de har et særligt forhold til. Fortællingerne bliver inddraget i udstillingen, hvor besøgende kan gå på opdagelse i et lille billedkartotek over andres elskede billeder og historier.
”Vi er utrolig taknemmelige for, at så mange har skrevet til os. Vi har fået omkring 40 historier fra folk, der elsker et billede eller en samling. Det har været virkelig rørende at læse om f.eks. billedet af en fremmed, der er blevet gemt i en pung i 15 år; billedet af en elsket storebror, der er død; fotografiet, der hænger i et nyindkøbt sommerhus, og som forestiller den nye ejer; maleriet, der gav den første kunstoplevelse og mange andre historier. Historierne viser, at det at elske et billede er noget, rigtig mange faktisk kan relatere til”, siger Helle Brøns.
Udstillingen er anden del af en trilogi med titlen Billedets magt og modstand, der udforsker billedets funktion ud fra politiske, religiøse, æstetiske og private perspektiver. Sidste del af trilogien, Det opløste billede, vises i løbet af 2027.
Kilde:
Sorø Kunstmuseum
Sorø Kunstmuseum