OPEN DOORS – Gruppeudstilling: Trapholt – Til Vægs

onsdag 10 sep 2025 kl 18 - 21

Kunstværkerne i Trapholt – Til Vægs er fra Trapholts samling og repræsenterer et bredt spektrum af kunstneriske udtryk – fra figurativt til abstrakt – inden for maleri, tekstil, grafik og fotografi.

Maria Torp, Transition, 3 x 8 meter, olie og spraymaling på pap. Foto: Kenneth Stjernegaard

Kunstværkerne i Trapholt – Til Vægs er fra Trapholts samling og repræsenterer et bredt spektrum af kunstneriske udtryk – fra figurativt til abstrakt – inden for maleri, tekstil, grafik og fotografi.


info

OPEN DOORS – Gruppeudstilling: Trapholt – Til Vægsonsdag 10 sep 2025 kl 18- 21
Gratis

Hvad gør overfloden af stimuli ved vores opmærksomhed? Med udstillingen Trapholt – Til Vægs præsenterer Trapholt 110 kunstværker i museets ikoniske, 70 meter lange centrale galleri. Samtidig introduceres et nyudviklet digitalt oplevelsesværktøj, der inviterer gæsten med på en opmærksomhedsrejse.
Trapholt holder åbent for offentligheden fra kl. 18 til 21 med fri entré. Publikum kan opleve Trapholt - Til Vægs samt museets øvrige udstillinger, og der vil være musik og tapas i en festlig ramme samt introduktioner til alle udstillinger.
Værkerne i Trapholt – Til Vægs er ophængt i klassisk salonstil – tæt fra gulv til loft. Det digitale oplevelsesværktøj i form af en interaktiv kunstscanner giver den besøgende mulighed for at registrere de kunstværker, som umiddelbart fanger blikket. Herefter kan gæsten reflektere over og fordybe sig i egne kunstvalg og få indsigt i, hvordan man selv oplever kunst – samt få tilbudt en fordybelsesoplevel- se.
Museumsdirektør Karen Grøn siger om udstillingen:
“Med Trapholt – Til Vægs sætter vi kunstoplevelsen i centrum. Mange ønsker en nærværende kunstoplevelse, men ved ikke helt, hvordan de skal gribe den an. Med Trapholts kunstscanner leder vi gæsten ind i mødet med værkerne, og alle kan selv vælge, hvor langt de vil gå ind i oplevelsen. I en tid, hvor opmærksom- hedstyveriet sker for øjnene af os, har vi som kunstmuseum en forpligtelse til ikke kun at stille kunsten til rådighed, men også til at udvikle nye metoder, der hjæl- per gæsterne til fordybelse. Kunstscanneren bygger på den nyeste oplevelsesforskning og er udviklet i samarbejde med oplevelsesdesignerne No Parking og professor i kulturøkonomi Trine Bille fra CBS, som også følger projektets betydning for de besøgendes oplevelse af udstillingen.”
Kunstværkerne i Trapholt – Til Vægs er fra Trapholts samling og repræsenterer et bredt spektrum af kunstneriske udtryk – fra figurativt til abstrakt – inden for maleri, tekstil, grafik og fotografi. Samtidig fortæller udstillingen historien om mu- seets samling, som har rødder tilbage til Kolding Kunstforening i 1902, og som siden 1982 er blevet videreudviklet gennem Trapholts arbejde.
Som den sidste udstilling før museets midlertidige lukning ved årsskiftet fungerer Trapholt – Til Vægs således også som et tilbageblik og en fejring af samlingens udvikling, inden Trapholt ved årsskiftet lukker for en større transformation og udbygning.
Kilde:
Trapholt

Adresse
TrapholtÆblehaven 23
6000 Kolding

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 10:00 - 17:00
Onsdag: 10:00 - 21:00
Torsdag: 10:00 - 17:00
Fredag: 10:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 17:00
Søndag: 10:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Under 18 år: Fri entré