Fernisering – Hannah Heilmann: Stagecraft

Heilmanns motivverden omfatter dog ikke brændende skove eller grønne frøer. I stedet retter hun blikket mod vores hverdagsliv og de måder vi er i kontakt med økokrisen. Skulpturer i form af fundne vinduer, bearbejdet i fotogrammer og monotypier, keramiske stråhatte, der tager form af tallerkener og et glas brugte kontaktlinser skaber tilsammen en scenografi, der næsten parafraserer et interiør. Hist og her vokser en småneurotisk indsamling af madbeholdere frem, som en insisterende påmindelse om hvordan vores muligheder for at agere er reduceret til rollen som forbrugere. Heilmanns værker undersøger de afstumpede måder hvorpå hverdagslivet er forbundet med de økosystemer, der opretholder vores tilværelse.

I en tid hvor billeder af klodens krisetilstand er overalt, flytter Heilmann opmærksomheden mod de følelser, der er forbundet med at være til i en tid med accelererende nedbrydning af planetens livgivende systemer. Ved at zoome ind på hverdagslivet afsøger hun hvordan disse kriser manifesterer sig kropsligt som stressreaktioner og følelser af afmagt, frygt og fortvivlelse.

Hannah Heilmann er cand. mag. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademi. I sin kunstneriske praksis er hun optaget af hvordan vi indgår i udvekslingsrelationer med omgivelserne gennem hverdagsobjekter og -handlinger. Gennem forskelligartede medier som installation, skulpturelle arbejder, tekstil, tegning, tryk og performance undersøges vores følelsesmæssige forbindelser til materialer og objekter, særligt beklædnings- og forbrugsgenstande. Heilmann ser på hvordan følelser som begær og skam, tvivl og ambivalens, ængstelighed og frygt er del af den måde hvorpå vi interagerer med verden omkring os. Trods sit fokus på ubehag er Heilmanns værker karakteriseret af lethed og antydninger, der manifesterer en stille insisteren på nødvendigheden for poetisk tvetydighed.

Kilde:
Politikens Forhal