Fernisering – Ibrahim Mahama: Labyrinths

fredag 12 jun 2026 kl 17 - 20

Verdens mest indflydelsesrige kunstner forvandler Danmarks historiske mursten til nyt offentligt kunstværk sammen med den generation, der skal arve fremtiden.

Ibrahim Mahama. Foto: Ernest Sackitey. Courtesy of the Artist, APALAZZOGALLERY and White Cube.

Verdens mest indflydelsesrige kunstner forvandler Danmarks historiske mursten til nyt offentligt kunstværk sammen med den generation, der skal arve fremtiden.


info

Fernisering – Ibrahim Mahama: Labyrinthsfredag 12 jun 2026 kl 17- 20
Gratis

Den 12. juni 2026 åbner MAPS et nyt monumentalt værk på museets forplads: Labyrinths af den ghanesiske kunstner Ibrahim Mahama, der har indtaget førstepladsen på ArtReviews internationale Power 100-liste.
Værket er skabt af genbrugte mursten fra nogle af Danmarks historiske og kulturelt betydningsfulde bygninger: Fredensborg Slot, Vor Frue Kloster, Vestre Fængsel, Statens Naturhistoriske Museum og MAPS’ egen bygning, en tidligere skole i Køge. Stenene har været del af steder for magt, tro, straf, læring og viden. Nu samles de i et nyt offentligt værk. Ikke som ruiner. Ikke som nostalgi. Men som materiale til at tænke fremad med.
Med Labyrinths omdanner Ibrahim Mahama MAPS’ forplads til et sted for passage, møder og eftertanke. Et overgangsrum mellem museum og by. Mellem fortid og fremtid. Mellem det lokale og det globale. Og mellem de historier, vi arver, og de håb, vi giver videre til de kommende generationer. Gennem workshops med tusind børn og unge fra Køge bliver værket ikke bare vist til en ny generation – de er med til at forme det. Med hænder, ord, ridser og egne fortællinger har de sat konkrete spor i murstenene og skrevet sig ind i værkets fortælling om fællesskab, hukommelse og fremtid.
Mahama er internationalt kendt for sine storskala installationer, hvor brugte materialer; jutesække, skopudserkasser, skoletavler, togskinner, togvogne og andre hverdagsobjekter, får nyt liv. I hans værker bærer materialerne altid historier med sig: om global handel, arbejde, koloniale forbindelser, cirkulation, slid og menneskers bevægelser gennem verden.
Kilde:
MAPS

Adresse
MAPS – Museum of Art in Public SpacesNørregade 29
4600 Køge

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 17:00
Søndag: 11:00 - 17:00

Entre pris
Entré til udstillinger
Over 18: 90 Kr.
Studerende og pensionister: 60 Kr.
Under 18 år: Gratis entré

Tilgængelighed
Niveaufri adgang - ja

Handicaptoilet - ja
Gratis for ledsager - ja