I soloudstillingen A Storm Within, der åbner hos Wilson Saplana Gallery d. 16. januar 2025, har billedkunstner Ida Thorhauge skabt en serie store figurmalerier, der udforsker kvindefremstillingen, som den har været gengivet gennem århundreder i kunsthistorien samt i populærkulturen siden 90erne.
Gennem hele sin karriere har Ida Thorhauge udforsket kvindefiguren i mange forskellige konstellationer. Til sin seneste store museumsudstilling Gudinder på Museet for Religiøs Kunst i Lemvig har Thorhauge fx undersøgt mor-barn motivet og værker, hvor hun kredser om kunsthistoriens optagethed af den komplekse relation mellem kvinden og fabeldyret enhjørningen. I andre malerier er kvindefællesskabet på tværs af generationer, eller skæbnefællesskabet mellem natur og menneske blevet udforsket.
I sin nye værkserie til udstillingen A Storm Within hos Wilson Saplana Gallery tager Ida Thorhauge et nyt ‘take’ på hendes praksis, og lader kvinderne stå alene, stærke og stoiske indenfor billedrammen. Der er noget nyt på spil, selvom malerierne umiskendeligt kommer fra Thorhauges hånd. Som hendes tidligere værker er de malet nærværende og med sitrende kraftige farver og tydelige penselstrøg. Figurernes kroppe er brede, solidt plantet på jorden, og hænderne er store og ekspressive med tydelig gestik.
Snarere end udforskning af en indre psykologi handler Ida Thorhauges nye værker om en projektion af personaer og stereotyper, der er afbildet i vores fælles kulturelle fantasi. Andre eksempler om identitetens plasticitet finder vi hos den amerikanske kunstner Cindy Sherman, der også arbejder med at imitere kulturbærende billeder og forestillinger, idet hun bruger sig selv i forklædninger forestillende alle mulige forskellige typer kvinder, der så i sidste ende rummes i én kvinde - hende selv. Men i Thorhauges nye malerier er der også andre ting på spil. Vi ser fremstillinger af kvinder, der alle står eller næsten svæver i billedrummet, uden miljø eller meget kontekst. Fødderne er skjult, da kroppene kun antydes gennem de ekspressive strøg i de farvestrålende kjoler. Det er i stedet blikket, hænderne, farvevalg og få tilførte elementer, der fortæller historien om kvinder, vi allerede synes at kende fra billeder af madonnaer, Ofelia-fortællinger, stemninger fra Brontë søstrene, Edvard Munch, japansk manga, Bloomsbury og meget mere. Men alligevel de er fremmede og skal opdages på ny. Måske på deres egen præmis.
Kilde:
Wilson Saplana Gallery
Wilson Saplana Gallery