Sammenflettede kroppe. Bøjede, flydende, queer. De eksisterer i afvisningen af det rigide; de strækker sig og folder sig, tilpasser sig det rum, de deler, glider rundt om og ind i hinanden. Måske er dette det eneste sted, de passer ind. Måske er de slet ikke flydende, men simpelthen skabt til dette sted — måske har de altid haft denne form, ude af stand til at ændre sig, selv hvis de ønskede det. Disse kroppe, altid bølgende, skinnende, konstant tvetydige – men kun her, i skoven og på markerne, hører de virkelig til. Kun her er alting skabt til dem.
Se, en lysning er ved at tage form; dér kan de lysende kroppe bevæge sig frit, skjult bag træerne, under jorden, cruisende sammenflettet i hinanden, i den bløde jord og blandt de blomstrende blomster.
De er ét, sammen danner kroppene en buket, ben som stængler, hoveder som kronblade. Hver især unikke komplementerer og løfter de hinanden. Deres fællesskab gør det bøjede almindeligt, det mærkelige velkendt, giver det sære et sted, hvor det kan være normen. Disse lærreder giver et glimt af mulighed: kroppe, der blomstrer side om side, trives i en have frugtbar af forskelligheder. De udstråler en varme og favner os med omsorgsfulde, flydende arme.
Kilde:
V1
V1
