"Men det er til ære for deres forbrydelser, at jeg skriver min bog." Med disse ord slår Jean Genet tonen an til sin roman Blomster til en Forræder (Notre-Dame des Fleurs), hvor Paris skildres igennem karakterer på yderkanten af samfundet. Her i byen møder vi et persongalleri af drags, alfonser - og måske mest af alt, forræderi og død.
Denne bog danner inspirationsrammen for Jóhan Martin Christiansens suite af raderinger og kobberætsninger, Traitors.
Jóhan Martin Christiansen fortæller:
"Jeg læste Genets bog for nogle år siden. Jeg var hele tiden ret betaget af den danske titel Blomster til en Forræder, og selvfølgelig indholdet, som både er frastødende og fascinerende. I bogen skildrer Genet et undergrundsmiljø, hvor mennesker trods deres gerninger og moralske forfald skildres i deres kompleksitet. Måske er dette netop noget vi har brug for i vore dage, hvor tingene nogle gange reduceres til letfordøjelige oneliners."
Jóhan Martin Christiansen fortæller:
"Jeg læste Genets bog for nogle år siden. Jeg var hele tiden ret betaget af den danske titel Blomster til en Forræder, og selvfølgelig indholdet, som både er frastødende og fascinerende. I bogen skildrer Genet et undergrundsmiljø, hvor mennesker trods deres gerninger og moralske forfald skildres i deres kompleksitet. Måske er dette netop noget vi har brug for i vore dage, hvor tingene nogle gange reduceres til letfordøjelige oneliners."
Jean Genet var selv en tyv, forældreløs, trækkerdreng, straffefange og homoseksuel: I høj grad en outsider i samfundet. Måske er det derfor hans karakterer rummer mangfoldige identiteter på samme tid – i ét menneske møder man alle menneskers både skønne og mørke sider.
Forræderen er en figur, der både vækker frygt og fascination – én, der træder ud af fællesskabet og dermed bliver synlig.
Forræderen er interessant og universel, fordi vi alle har prøvet at stå i en situation, hvor vi enten føler os forrådt eller har opført os forræderisk over for andre. Det kan være store som små ting; alt fra spionage til kærlighedsforhold.
Og det siger også en del om tidens samfund, hvordan det forræderiske håndteres; hvornår er noget moralsk forkasteligt og hvorfor dømmer vi som vi gør?
Forræderen er interessant og universel, fordi vi alle har prøvet at stå i en situation, hvor vi enten føler os forrådt eller har opført os forræderisk over for andre. Det kan være store som små ting; alt fra spionage til kærlighedsforhold.
Og det siger også en del om tidens samfund, hvordan det forræderiske håndteres; hvornår er noget moralsk forkasteligt og hvorfor dømmer vi som vi gør?
Hos Genet bliver forræderen en spejlfigur for mennesket selv – kompleks, dobbelt, uundgåelig.
I Traitors udforsker Jóhan Martin Christiansen denne dobbelthed: det smukke og det skamfulde, kroppen og dens transformationer, moralen og dens æstetik. Han indfanger den tvetydige spænding mellem krop og sprog, skyld og begær, myte og menneske.
Under et nyligt ophold på det grafiske værksted Trykkeriet i Bergen (NO) har Christiansen skabt denne serie af kobberætsninger i både små og store formater.
Værkerne tager afsæt i Michelangelos skulpturer af fanger, røvere og fordømte. Kunstneren strækker og manipulerer figurerne, så de fremstår androgyne, maste eller forvredne – som kroppe i opløsning.
Disse sammenstykkede kroppe overføres til kobberpladen, hvor motivet så skraveres i hårdgrunden og ætses.
Værkerne tager afsæt i Michelangelos skulpturer af fanger, røvere og fordømte. Kunstneren strækker og manipulerer figurerne, så de fremstår androgyne, maste eller forvredne – som kroppe i opløsning.
Disse sammenstykkede kroppe overføres til kobberpladen, hvor motivet så skraveres i hårdgrunden og ætses.
Hen over billedfladerne er der ridset rastløse linjer, der samler og opløser motivet på samme tid. Nogle steder fortætter de sig til punkter, andre steder vibrerer de i yderkanten, som om billedet selv sitrer af tvivl.
Fragmenterede ord og sætninger føjer sig til værkerne – som ekkoer af et tema om seksualitet, udstødelse og forræderi.
Kilde:
Grafik Værksted Næstved
Grafik Værksted Næstved