Fernisering – Karen Gabel Madsen: Sammenfald

fredag 10 apr 2026 kl 17 - 19

Reflektion og nærvær er kendetegnende for Karen Gabel Madsens praksis.

Reflektion og nærvær er kendetegnende for Karen Gabel Madsens praksis.

7. april 2026

info

Fernisering – Karen Gabel Madsen: Sammenfaldfredag 10 apr 2026 kl 17- 19
Gratis

Betydningstransporter. En opvækst på landet. Landbruget under forvandling og nedrivning af bygninger. Den fysiske bevægelse fra land til by. Biblioteker. Jernbane- og industribygninger som katedraler. Karen Gabel Madsen anvender sin historie og spørger til hvad der skal til… for at komme fra a til b.
Vi er både til stede her og nu, og præget af det, der har været. De fysiske omgivelser der ikke er mere. Det umiddelbart fjerne som fremkaldes, og bliver nærværende, når vi beskæftiger os med det. I Karen Gabel Madsens oeuvre spiller fotografiet en stor og igangsættende rolle, men det er som maler hun kommer os i møde. Karakteristisk for hende er en lidt tilbageholdt farveholdning, frie partier af det grunderede lærred og hvid, grøn, blå og koksgråt. De billedlige overlejringer betyder at en kompleksitet holdes fast, og med strøg der både kan være præcise og ekspressive, samvirker de i malerierne, og skaber billedrum og stemninger, hvor vi som beskuere sættes fri, så vi kan gå på opdagelse… Hun tilvejebringer med en moden livserfaring - og med en lyst til at skabe billeder og fortælling - værker, der forener forskelligheder og identiteter og som fremtræder taktile og koncise. Hun tager afsæt i sin opvækst og i de fotografisk fastholdte arkitektoniske fragmenter og rummeligheder, hun har opholdt sig ved gennem årene f.eks. det fine bibliotek i Fiolstræde. Selv betoner hun oplevelsen af virkelighedens pluralitet, og af en levende samtidighed og tilstedeværelse.

Adresse
Banja Rathnov Galleri og KunsthandelStudiestræde 14, 1. sal
1455 København K

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: Lukket
Onsdag: 12:00 - 17:00
Torsdag: 12:00 - 17:00
Fredag: 12:00 - 17:00
Lørdag: 11:00 - 15:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré