Karol Zarbock undersøger det komplekse forhold mellem kultur og natur. I hans praksis kolliderer disse to sfærer i uventede, ofte absurde, men tankevækkende sammenstillinger. Hans hyperrealistiske værker, der ofte udføres i keramik, vidner om en ekstraordinær teknisk præcision og en dyb beherskelse af håndværket.
Ved første øjekast fremstår Zarbocks skulpturer som overbevisende gengivelser af naturlige former. Ved nærmere eftersyn afslører de imidlertid subtile forskydninger og uventede indgreb. Værkerne handler ikke om imitation for imitationens skyld, men om de spændinger og paradokser, der opstår i mødet mellem det organiske og det konstruerede. Gennem denne strategi udfordrer Zarbock samtidens natursyn og stiller spørgsmål ved de måder, hvorpå vi definerer, repræsenterer og forholder os til naturen.
Hans arbejde trækker på en række historiske traditioner, herunder den kinesiske Yixing-tradition, hvor efterligningen af naturformer som sten, rødder og bambus gennem århundreder har spillet en central rolle. Ligeledes er forbindelsen til trompe-l'œil-traditionen tydelig, hvor illusion og materialeforskydning bevidst anvendes til at bedrage øjet.
I de senere år har Zarbock udvidet sin praksis til også at omfatte materialer som træ og papmaché. Selvom ler fortsat udgør det konceptuelle og tekniske fundament i hans arbejde, placerer han sig bevidst uden for den ortodokse keramiske tradition. Gennem en vedvarende undersøgelse af materialitet, illusion og repræsentation udforsker Zarbock de skiftende relationer mellem natur og kultur, autenticitet og konstruktion.