Til efteråret kan Nikolaj Kunsthals gæster se frem til at opleve billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg udfolde sanselige og farverige refleksioner over identitet, køn og eksistens. I forbindelse med soloudstillingen “En sky er en pige er en dreng er en kat” får Ærtebjerg selskab af den afdøde kunstner Ovartaci, som helt konkret træder ind i hendes verden: en række af hans værker er nemlig installeret side om side med nye surrealistiske arbejder af Ærtebjerg, der kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 30. august.
Hvordan kan man forestille sig liv i verden? Hvordan træder verden frem for vores øjne? Hvordan hænger livet og døden sammen? Det er spørgsmål som disse, der er omdrejningspunktet i Kathrine Ærtebjergs kunstneriske praksis, som hun udfolder i soloudstillingen “En sky er en pige er en dreng er en kat”, der indeholder nye malerier, skulpturer, papirarbejde samt et lydværk skabt i samarbejde med Lystrophia.
Et dialogisk spejl
Som et særligt greb i den aktuelle udstilling har Kathrine Ærtebjerg inviteret en afdød, betydningsfuld åndsfælle og kollega med ind i sit univers, nemlig kunstneren Ovartaci. Kathrine Ærtebjergs værker er skabt ud fra Ovartacis eksisterende oeuvre, som til udstillingen i Nikolaj Kunsthal indlånes af det nyåbnede Museum Ovartaci i Aarhus. Ovartaci er i Kathrine Ærtebjergs udstilling repræsenteret med sine dukkefigurer og papirbilleder, der opløser grænsen mellem køn, dyr og menneske. Selvom Kathrine Ærtebjerg og Ovartaci er fra forskellige generationer, har de mange elementer til fælles, hvad angår flydende grænser mellem køn,
krop og det normative, hvilket fremhæves i udstillingen.
Som et særligt greb i den aktuelle udstilling har Kathrine Ærtebjerg inviteret en afdød, betydningsfuld åndsfælle og kollega med ind i sit univers, nemlig kunstneren Ovartaci. Kathrine Ærtebjergs værker er skabt ud fra Ovartacis eksisterende oeuvre, som til udstillingen i Nikolaj Kunsthal indlånes af det nyåbnede Museum Ovartaci i Aarhus. Ovartaci er i Kathrine Ærtebjergs udstilling repræsenteret med sine dukkefigurer og papirbilleder, der opløser grænsen mellem køn, dyr og menneske. Selvom Kathrine Ærtebjerg og Ovartaci er fra forskellige generationer, har de mange elementer til fælles, hvad angår flydende grænser mellem køn,
krop og det normative, hvilket fremhæves i udstillingen.
For både Ærtebjerg og Ovartaci gælder det, at fantasien er et redskab til glæde, kreativitet og frisættelse, men fantasien afspejler også psykologiske, mørke og angstfulde sider af det komplekse menneskelige sind. De arbejder begge med det eksistentielle, spiritualitet, køn, identitet, seksualitet og transformation som en helt central præmis i deres virke – og måde at forstå verden på. Både Ærtebjerg og Ovartaci arbejder med at ophæve grænserne mellem indre og ydre verdener.
Forestillingsevnens skaberkraft
I Kathrine Ærtebjergs optik spiller fantasi og forestillingsevne en særlig rolle. Hun taler med verden og sig selv gennem sit kunstneriske virke. Det er en vej til at skabe liv og dialog. Eller som hun selv formulerer det: “Min forestillingsevne skaber billeder. Det er billeder fulde af liv. Fulde af skønhed og leg. Fulde af sorg og forfærdelse. Fulde af håb. Jeg maler en blomst, og blomsten taler til mig. Den spørger: Hvem er du? Hvem er jeg? Hvad er denne verden for noget? I min forestilling er alt levende, er alt besjælet. Jeg maler, og det, jeg maler, taler til mig. Min forestilling maler, og jeg ser til, og billedet spørger: Hvem er jeg? Hvem er du?”
I Kathrine Ærtebjergs optik spiller fantasi og forestillingsevne en særlig rolle. Hun taler med verden og sig selv gennem sit kunstneriske virke. Det er en vej til at skabe liv og dialog. Eller som hun selv formulerer det: “Min forestillingsevne skaber billeder. Det er billeder fulde af liv. Fulde af skønhed og leg. Fulde af sorg og forfærdelse. Fulde af håb. Jeg maler en blomst, og blomsten taler til mig. Den spørger: Hvem er du? Hvem er jeg? Hvad er denne verden for noget? I min forestilling er alt levende, er alt besjælet. Jeg maler, og det, jeg maler, taler til mig. Min forestilling maler, og jeg ser til, og billedet spørger: Hvem er jeg? Hvem er du?”
Om Kathrine Ærtebjerg
Kathrine Ærtebjerg er født i Sorø i 1969. Hun er uddannet fra Det kgl. Danske Kunstakademi i København i i 2002. Kathrine Ærtebjerg udtrykker sig gennem mange medier og formater, fra maleri til lyrik over skulpturer til lyd og animation. Hendes arbejde trækker på et væld af inspirationer fra religiøse ikonmalerier til japanske animationsfilm og symbolismen. Fra den mexicanske billedkunstner Frida Kahlo til symbolisten Odilon Redon. Og ikke mindst danske tænkere og forfattere som Søren Kierkegaard og Inger Christensen. Kathrine Ærtebjerg er repræsenteret på flere danske kunstmuseer, bl.a. ARoS, Statens Museum for Kunst og
Kobberstiksamlingen samt i Ny Carlsbergfondets samling. Hertil kommer en lang række bestillingsopgaver, eksempelvis Gellerup Bibliotek (2022), Marselisborg Gymnasium (2016), PET (2014), Amalienborg Slot (2010).
Kathrine Ærtebjerg er født i Sorø i 1969. Hun er uddannet fra Det kgl. Danske Kunstakademi i København i i 2002. Kathrine Ærtebjerg udtrykker sig gennem mange medier og formater, fra maleri til lyrik over skulpturer til lyd og animation. Hendes arbejde trækker på et væld af inspirationer fra religiøse ikonmalerier til japanske animationsfilm og symbolismen. Fra den mexicanske billedkunstner Frida Kahlo til symbolisten Odilon Redon. Og ikke mindst danske tænkere og forfattere som Søren Kierkegaard og Inger Christensen. Kathrine Ærtebjerg er repræsenteret på flere danske kunstmuseer, bl.a. ARoS, Statens Museum for Kunst og
Kobberstiksamlingen samt i Ny Carlsbergfondets samling. Hertil kommer en lang række bestillingsopgaver, eksempelvis Gellerup Bibliotek (2022), Marselisborg Gymnasium (2016), PET (2014), Amalienborg Slot (2010).
Om Ovartaci
Ovartaci med det borgerlige navn Louis Marcussen (1894-1985) skabte et unikt kunstunivers under sin lange indlæggelse på et psykiatrisk hospital i Risskov ved Aarhus. Efter en kort periode i Argentina vendte Ovartaci tilbage til Danmark og blev indlagt i 1929. I 1951 amputerede han sit kønsorgan og fik en kønskorrigerende operation i 1957. Senere i livet udtrykte han dog ønsket om at blive betragtet som mand igen. Ovartacis kunst startede med naturalistiske motiver, men udviklede sig til en verden af langstrakte menneskefigurer, ofte med dyriske træk. Han skabte også skulpturer og dukketeaterfigurer. Hans kunst afspejler en dyb indsigt i østlig mysticisme, reinkarnation og kunsthistorie. I sine 56 år på Risskov opnåede Ovartaci en unik status med sine værker, der vidner om et fabulerende og komplekst indre liv. Museum Ovartaci i Aarhus bevarer og formidler hans kunstneriske arv.
Ovartaci med det borgerlige navn Louis Marcussen (1894-1985) skabte et unikt kunstunivers under sin lange indlæggelse på et psykiatrisk hospital i Risskov ved Aarhus. Efter en kort periode i Argentina vendte Ovartaci tilbage til Danmark og blev indlagt i 1929. I 1951 amputerede han sit kønsorgan og fik en kønskorrigerende operation i 1957. Senere i livet udtrykte han dog ønsket om at blive betragtet som mand igen. Ovartacis kunst startede med naturalistiske motiver, men udviklede sig til en verden af langstrakte menneskefigurer, ofte med dyriske træk. Han skabte også skulpturer og dukketeaterfigurer. Hans kunst afspejler en dyb indsigt i østlig mysticisme, reinkarnation og kunsthistorie. I sine 56 år på Risskov opnåede Ovartaci en unik status med sine værker, der vidner om et fabulerende og komplekst indre liv. Museum Ovartaci i Aarhus bevarer og formidler hans kunstneriske arv.
Kilde:
Nikolaj Kunsthal
Nikolaj Kunsthal