Fernisering – Livskraft

torsdag 5 feb 2026 kl 16

Kunstnergruppen Delinger har ladet sig inspirere af farven rød i en udstilling hvor det individuelle og det fælles smelter sammen.

Værker fra kunstnergruppen Delinger. Foto: Fyns Grafiske Værksted.

Kunstnergruppen Delinger har ladet sig inspirere af farven rød i en udstilling hvor det individuelle og det fælles smelter sammen.

Kunstnergruppen Delinger har siden sin begyndelse i 2018 arbejdet med fælles grafiske værker. Gruppens arbejdsmetode opstod efter et besøg hos en gruppe belgiske grafikere i Liège. Inspireret af deres kollektive tilgang vendte kunstnerne hjem og gik i gang med at udvikle egne projekter og udstillinger, hvor samarbejdet er selve omdrejningspunktet.
Værkerne og idéerne opstår i fællesskab. Ofte har flere kunstnere trykt på det samme værk, så udtrykkene flettes sammen, og det bliver vanskeligt at sige, hvor den ene kunstners bidrag slutter, og den andens begynder. Andre gange har kunstnerne udfordret hinanden med benspænd – for eksempel at arbejde i én bestemt farve – og netop forskelligheden i udtrykket skaber helheden.
Til denne udstilling har Delinger valgt at lade sig inspirere af farven rød. Rød spænder over et væld af nuancer: karmin, cinnober, blodrød, svenskrød og mange flere. Arbejdet med udstillingen har næsten haft karakter af et kærlighedsprojekt – kærlighed til processen og til grafikken. Og rød er jo netop også kærlighedens farve.
Kunstnerne har arbejdet med stor respekt for hinandens grafiske udtryk, og resultatet er en samlet helhed, hvor det individuelle og det fælles smelter sammen.
Gruppen består af ni kunstnere, som alle er medlemmer af Fyns Grafiske Værksted. Udstillingen er skabt til Odeon som en markering af Fyns Grafiske Værksteds 50-års jubilæum i 2026.
Delinger er: Gert Ejton, Margit Elmelund, Carsten Frederiksen, Lene Leveau, Marianne Lindberg Jepsen, Tina Lindgreen, Birthe Reinau, Yngve Riber

Adresse
Fyns Grafiske VærkstedHans Jensens Stræde 18-20
5000 Odense

Åbningstider
Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 - 17:00
Onsdag: 11:00 - 17:00
Torsdag: 11:00 - 17:00
Fredag: 11:00 - 17:00
Lørdag: 10:00 - 14:00
Søndag: Lukket

Entre pris
Gratis entré