Soloudstillingen Nålehækken 1985/2026 tager udgangspunkt i ét enkelt kunstværk, der er udfoldet til en installation i fuld skala, som indtager hele inter.pblcs rum og strækker sig ud mod gaden. 2200 håndplacerede nåle gennemborer væggen, krydser hinanden og strækker sig ud i det omgivende rum. Det industrielle materiale og den næsten truende struktur står i kontrast til en uventet elegance. Deres skarphed vækker associationer til fare, beskyttelse og barrierer. Det, der ved første øjekast fremstår som en brutal forhindring, bliver gradvist til en invitation til at komme tættere på, betragte detaljerne og opleve spændingen mellem modstand og skrøbelighed.
I en række forskellige værker fra 1980’erne og frem undersøger Hesselbjerg barrieren som en fysisk, billedlig og betydningsbærende kategori. Hendes værk Nålehækken fra 1985 er en rumlig stålkonstruktion, der skærer sig gennem rummet. Barrieren er perforeret af tynde stålstænger, som er slebet spidse i den ene ende, så de ligner overdimensionerede nåle. Værkets titel refererer til havens rum og står i kontrast til de industrielle materialer, som værket er opbygget af, og som potentielt kan blive en form for sekundær natur.
De skarpe nåle udvider værkets rækkevidde og holder helt bogstaveligt kroppen på afstand. De hundredvis af nåle danner et slags visuelt slør eller værn omkring den arkitektoniske form og rejser spørgsmålet om grænsen mellem inde og ude. I Hesselbjergs værker finder der en tilbagevendende forhandling sted mellem objekt, billede og sprog. Nålehækken er således både en fysisk og følelsesmæssig barriere, et billede på en barriere og en mental forestilling, der tager form gennem sproget: en drøm eller erindring omsat til form.
Tekst af Magnus Thorø Clausen.
Kilde:
inter.pblc
inter.pblc
