Galleri Christoffer Egelund er stolt af at præsentere Some Listeners Heal Us without Reply, en solo udstilling af den canadiske kunstner Melanie Daniel. Med kunstnerens fjerde soloudstilling hos galleriet præsenteres en ny serie værker, der viderefører Daniels undersøgelse af naturen og det komplekse forhold mellem mennesket og den naturlige verden.
Trods en lang interesse i stærke kontrastfarver, unikke mønstre og sammenstød mellem forskellige stilarter, retter Daniel her blikket mod en mere formorienteret tilgang. Hele udstillingen fører os ind i en feberagtig natur-verden. Og alligevel forbliver hvert maleri stille, på afstand af vores egen tid, i en foldning af rum og tid, der virker velkendt. Bakkerne og træerne består som et minde, og iblandt dem spiller en lille kappeklædt kvindelig hovedfigur, en nøglerolle i fortællingens udfoldelse. Messer hun en advarsel om menneskets indgriben? Er hun kunstnerens stedfortræder - eller måske beskueren - som bevidner jordens storhed?
Daniels nyeste serie nøjes ikke med klarhed men lader os udforske hendes antikke og på samme tid futuristiske landskaber, der pulserer næsten radioaktivt. Med mytisk klang folder malerierne sig ud som folkeeventyr fra fremtiden. Daniel har ofte leget med at indlejre sine figurer i landskabet, og her vokser strategien til noget mere symbolsk. En kvinde med hat, iført en slags stenalderdragt eller middelalderlig kappe, svæver gennem malerierne: nogle gange camoufleret som i “Headwall and Recluse”, eller stående i en fiskebåd i “Where Shadows Loiter Cool”. Hun kunne være en glemt gudeskikkelse eller en orakelagtig sandhedsforkynder. Dyr og fugle som ulve, egern og spurve tilføjer symbolske betydninger.
Daniels pulserende penselstrøg forener det ovenfor og nedenfor, mikro- og makrokosmos, og giver lige vilkår til både skabninger og ensomme figurer. I “Spirit Free, Endless Sky” skuer en majestætisk figur, flankeret af en hvid ulv, udover en tør sommerbjergside og en mørknende himmel. “Waterlily Voices” viser en blåhudet kvinde mellem tusmørkeskoven og dens spejling i dammen, hvor hun samler lyset fra sin lanterne. Svampe optræder i flere malerier og antyder myceliets cyklus af regeneration, eller i “Sapphired Path” et splittet nattehimmelrum, der eksploderer i stjerner.
Udstillingen kulminerer i en erkendelse af naturens og menneskets indbyrdes afhængighed. I “Raucous Ecology” bøjer en kvinde, hvis torso er sammensat af dyr, sig ned mod sin rodfæstede fod, omgivet af svampe, der breder sig over jorden. I hånden holder hun en sammenrullet slange, der spejder efter et egern, som sidder på hendes hoved. Kompositionen og mønsterdannelsen leder tankerne hen på middelalderlige illustrationer eller billedtæpper, hvor grene og svampe er tæt samlet omkring en central akse. Som kunstneren selv udtrykker det: "Mens videnskaben stræber efter at bevæge sig fremad, eksempelvis med AI eller Starlink, falder bladene stadig til skovbunden, hvor de nedbrydes og bliver en del af jorden. Bladet er forpligtet til at følge naturens ufravigelige orden, og det samme er vi. Forveksl aldrig naturens stilhed med svaghed." Daniel skærper deltagernes bevidsthed om denne proces ved at besjæle hvert træ, hver fugl og hver bjergtop med sin karakteristiske, symfoniske malestil. Gennem sine shamanistiske figurer bevæger hun sig gennem disse skrøbelige landskaber, før menneskelig aktivitet forandrer dem fuldstændigt.