Fernisering – MørkeMuseum

lørdag 10 okt 2026 kl 14 - 16

I år åbner 44Møen dørene til kunsthallens første vinterudstilling nogensinde. Udstillingen MørkeMuseum inviterer børn og voksne ind i et sanseligt drømmerum, hvor grænsen mellem dag og nat opløses.

Foto: 44Møen.

I år åbner 44Møen dørene til kunsthallens første vinterudstilling nogensinde. Udstillingen MørkeMuseum inviterer børn og voksne ind i et sanseligt drømmerum, hvor grænsen mellem dag og nat opløses.


info

Fernisering – MørkeMuseumlørdag 10 okt 2026 kl 14- 16
Voksne 50 kr. Børn 25 kr.

Hvad sker der i mørket? Hvilke liv leves i verden, når vi sover? Og hvilke mørke processer finder sted i vores underbevidsthed og i verdens skyggesider? Det undersøger MørkeMuseum, en ny sanselig udstilling på 44Møen. Udstillingen er en rejse gennem nattens forskellige faser: fra den første lette søvn, hvor verden mørknes og stilner af, over drømmenes dybe søvn, hvor alt kan ske, til den langsomme opvågnen, hvor verden igen begynder at ligne sig selv.
I udstillingen MørkeMuseum møder man marker, huler, universer, have og hylder fyldt med fundne objekter, udlånte genstande og kunstværker. Tingene er ikke nødvendigvis, hvad de ser ud til at være. En sten kan blive til et øre, en frøstand til en stjerne, og træ kan ligne himmellegemer. Beskueren inviteres til at undersøge genstandene ved selv at belyse dem med en lygte, og skabe egne forbindelser og betydninger. Når synet ikke længere kan overskue det hele, skærpes de andre sanser. Måske høres lyde, man ikke har lagt mærke til før. Måske opstår nye fortællinger, når kroppen begynder at sanse uden lysets vante sikkerhed.
MørkeMuseum undersøger mørket som mere end fraværet af lys. Det er søvnens, drømmenes, skyggernes, andethedens og forgængelighedens rum – men også et sted for hvile, dvale, fantasi og forvandling. Det er her, hvor det endnu ikke formede kan tage form, og hvor nye tanker og forbindelser kan opstå. Med MørkeMuseum inviterer 44Møen til at træde et øjeblik væk fra det oplyste, det velkendte og det allerede definerede og i stedet opleve verden gennem den fantasi og poesi, der opstår når hele kroppen sanser, famler og finder på.
MørkeMuseum kan opleves på 44Møen i oktober og november på udvalgte tidspunkter:
TORSDAG & FREDAG: kl. 15.00-17.00

LØRDAG: kl. 11.00-16.00
I EFTERÅRSFERIENS WEEKENDER + ONSDAG-FREDAG: kl. 11.00-16.00 
Indgang koster 50 kr. for voksne og 25 kr. for børn.
Der er adgang og introduktion til museet hver 30. minut, ventetid kan forekomme. Samtidig med åbningen af MørkeMuseum skydes Mørke Festival i gang. Festivalen skal gennem oplevelser, viden og fællesskab skabe større forståelse for værdien af nattemørket og inspirere til at reducere lysforurening. Bag festivalen står en frivillig forening og Dark Sky Møn.
MørkeMuseum er venligst støttet af: Vordingborg Kommune, Nordjyllandsfonden, Statens Kunstfond og XL Byg Stege
Kilde:
44Møen

Adresse
44MøenFanefjordgade 44
4792 Askeby

Åbningstider
Udstillingssæson i perioden oktober-november:

Torsdag: kl. 15.00-17.00

Fredag: kl. 15.00-17.00

Lørdag: kl. 11.00-16.00

OBS:
I efterårsferiens weekender (uge 42) + onsdag-fredag: kl. 11.00-16.00 

Entre pris
Entré:
50 kr. for voksne
25 kr. for børn.

Der er adgang og introduktion til museet hver 30. minut, ventetid kan forekomme.

Udstillingssæson i perioden oktober-november

Tilgængelighed
Alle bygninger kan tilgås med kørestol undtagen PS44